Jørgen Ryg og Preben Kaas var dansk teaters store komiske par op gennem 1960’erne. Men succesen sled på dem.
1966
”Du er fyret.”
”Den er mægtig.”
Væggene er tynde i den gamle teaterbarak, så hele ABC Teatrets personale har kunnet følge med i, hvordan det ene ord har taget det andet og nu kulminerer. Preben Kaas og Jørgen Ryg er røget i totterne på hinanden efter aftenens revyforestilling på morskabsteatret på Frederiksberg Allé. Teatrets to stjerner har givet efter for den sammensparede frustration, de hver især har følt, og som alle har kunnet mærke. Det er Preben, der fyrer Jørgen fra det ene sekund til det andet, for det er Preben, der er direktør. For en gangs skyld glemmer han alt om, hvad hans forgænger og mentor, ABC Teatrets grundlægger, Stig Lommer, har lært ham om at bevare fatningen i stressede situationer. Prebens hidsige temperament løber af med ham, og han smider Jørgen Ryg ud på stedet – samtidig med at han sender sin succesforestilling Forny Dem for helved’, som går for fulde huse, i graven. Konsekvenserne er ikke til at overskue. ABC Teatret kører uden offentligt tilskud, og hvem skal nu erstatte Jørgen Ryg, som sammen med direktøren selv står øverst på plakaten og er teatrets helt store attraktion? Pressen kaster sig over skandalen, mens Kaas går i gang med at feberredde sit teater.
Da det kommer til en bitter skilsmisse mellem det komiske makkerpar Ryg og Kaas en sen augustaften, er det resultatet af lang tids sammensparet frustration. Gnisten, der tænder det verbale opgør, handler endnu en gang om Jørgen Rygs manglende disciplin. Under aftenens forestilling er han fra scenen kommet med private stikpiller til Preben Kaas’ affære med en af de unge, smukke statistmedvirkende ”Kaas-kræs-piger” – det, der under den foregående direktør gik under betegnelsen ”Lommer-piger”.
Hentydningerne bliver simpelthen for meget for Preben Kaas, som i forvejen er dødtræt af Rygs noget udisciplinerede forhold til sin metier: Rygs berømte, mumlende replik, som publikum tilbeder, er oftest et resultat af, at han ikke kan huske, hvad han skal sige, prøver interesserer ham ikke rigtig længere, og Kaas er dødtræt af kollegaens mange udglattende jokes. Har Preben også været en smule jaloux på Ryg, der ofte er den, der ender med at tage stikkene hjem, fordi publikum ikke kan stå for hans eminente timing og tilsyneladende hjælpeløshed?
Der har længe været gnidninger imellem dem. De har bidt af hinanden i den trange garderobe, hvor Kaas er ved at blive sindssyg over Rygs pillen i sin psoriasis, og hvor en beskidt sminkesvamp kan udløse mundhuggerier. Korporlige slagsmål er det også kommet til. Dansk revys største stjernepar er ganske enkelt ved at være godt trætte af hinanden, og nu har de endelig sluppet katten ud af sækken. De har slidt hinanden op. Og det er ikke så mærkeligt, for Jørgen Ryg og Preben Kaas har omtrent været sammen hver eneste dag de sidste seks år.
1960
Det er to unge og meget benovede skuespillere, der – ved et tilfælde – er kommet til at sidde ved siden af hinanden til læseprøve på ABC Teatret. De har begge langsomt arbejdet sig op i rækkerne i den muntre afdeling af dansk teater, men endnu kender et stort publikum dem ikke. Det bliver der snart lavet om på, for Stig Lommers ABC Teatret er det forjættede land, hvis man drømmer om at blive revystjerne i Danmark. Siden 1949 er et stort og bredt sammensat publikum valfartet til Lommers teater på Frederiksberg Allé for at more sig. Her er der garanti for det sjove, det pikante og det udsøgte i udstyret gang på gang.
De to unge skuespillere finder en tone sammen. ”På mange arbejdspladser er der et par stykker, der bliver venner og laver en masse skæg og ballade sammen. Sådan skete det for os ude hos Lommer,” som Jørgen Ryg senere skulle huske det. Direktør Lommer, som altid har en sikker næse for talent og for de konstellationer, det kan indgå i, smuglytter til parrets gensidige drillerier.
”I griner sgu så godt sammen, I knægte. Vi laver sgu et par,” siger han, da han en aften stikker hovedet ind i de unge nyerhvervelsers fælles garderobe.
Han ved, hvad han gør, for han har haft stort held af komikerparret Dirch Passer og Kjeld Petersen, som har været de helt store stjerner på teatret, og som omtrent har revolutioneret dansk komik med deres crazykomiske indfald. Kjeld Petersen har imidlertid opsagt partnerskabet med Passer for at forsøge også at blive taget alvorligt i andre genrer, og Lommer har ikke kunnet finde en passende erstatning for ham. Parret Ryg-Kaas’ store held er, at pladsen som sjovt par er ledig. Og snart bliver de sendt på scenen i et nummer, der slet og ret hedder Jørgen og Preben.
Fra da af går det stærkt. Selvom de uundgåeligt sammenlignes med de berømte forgængere, vokser de fra forestilling til forestilling. De har nemlig deres egen charme og rammer måske mere af tidens tone. Ud over de rene tosserier nærmer de sig ofte satiren og er mere ironiske i deres blik på verden – som regel med den iderige og produktive Kaas som pennefører.
”Det ser så uskyldigt ud, hvad de laver, men det er slet ikke så uskyldigt, som deres to gummiagtige baby-faces lader formode. De kan være farlige bag det frække og skrappe bag det sjove,” skriver anmelderen Jens Kistrup i Berlingske Tidende.
Samarbejdet fungerer perfekt både på og uden for scenen. ”Nå, har I fået lov til at gå ned og lege?”, spørger teatrets maskinmester, når parret går fra garderoberne og ned på scenen. De indgår begge i teatrets almindelige revysketches om monopolfjernsyn og den forkælede velfærdsdanskers udfordringer. Men har som regel også deres helt egne parrutiner, der skal leve af deres fælles kemi, og som de øver sig omhyggeligt på. Det hele ser aldeles improviseret ud, men er alt andet. Publikum elsker det. Alligevel kan de sagtens afvige fra den faste formel på scenen, for de stoler på hinanden og udvikler en særlig form for ’mundhuggeri’, hvor de ’overbyder’ hinanden, og hvor replikkerne sendes på vilde associationsture, der let kan lægge mange minutter til et nummer. Her kommer deres udviklede musikalske sans dem til gavn. Som Ryg udtrykker det: ”Jeg tror heller ikke, min jazzfortid har været nogen skade – jeg er gammel trompetist.”
Det kan godt være, teatrets unge stjerner ligner hinanden en smule i deres karakteristiske sceneantræk – skarpsiddende smokinger med sløjfe eller velpressede jakkesæt med stramt slips og hvid skjorte – og undertiden en lille, kæk, blød hat. Men modsætningerne er til at få øje på, og de begynder da også at bygge numrene op efter deres natur: med Ryg som det mere nervøse og blufærdige gemyt bag de tungt bekymrede brilleglas og med Kaas som den udadvendte, både uartige og elskværdige gadedreng med den uomtvistelige charme.
De bliver Lommers stærkeste trumf. Jazzmusikeren Ryg spiller en ny plade med en inciterende rytme for Kaas, som skriver en tekst på et kvarter: Hvad skal vi med kvinder? bliver en klassiker. De introducerer den satiriske ugerevy i fjernsynet i programmet Focus – noget, der lægger alen til deres popularitet. Første halvdel af 1960’erne er i det hele taget den lykkeligste tid for makkerparret. De er på toppen af deres musikalske, totalt integrerede parløb. Stort set alt, de rører ved, bliver en succes. Det er dem, publikum kommer for at se. Man kan ikke blive mere kendt i Danmark, end de er – de må opgive at gå til fodboldkamp i Parken, og en tur i Tivoli kan udvikle sig til et mareridt, hvis fans får øje på dem. Tempoet er højt. Konerne ser dem først ved midnatstid. Alle vil have en bid af kagen. De arbejder, fordi det er sjovt, og fordi de bliver vant til at tjene penge. De er midt i 30’erne, men kræfterne rækker langt.
1979
De to tidligere kamphaner genforenes en sidste gang i Billed-Bladet, hvor de overøser hinanden med komplimenter, som var det stadig vigtigt at ramme en pæl gennem alle rygter om gammelt nag. ”Kun Preben kan erstatte mig,” hævder Ryg, der har kræft i struben og derfor har måttet overlade en stor farcerolle på Klaus Paghs ABC Teatret til Kaas. Efter et styrt i orkestergraven i 1967 har Kaas problemer med benene, og det hjælper næppe på det, at han drikker alt for meget. Han har det i det hele taget ikke godt, men er nødt til at arbejde for at tjene penge. Han er gået konkurs med Cirkusrevyen to år tidligere og er dybt forgældet. ”Du og Dirch er vores største komikere, siger Kaas til ”Jønne”, der svarer igen med humor af sorteste aftapning: ”Jo, vi to passer lige sammen. Du har problemer med benene, og jeg med stemmen. Det er helt oplagt. Du skal sidde i en rullestol, og jeg skubber dig ind på scenen. Så kan du til gengæld oversætte det, jeg hvisker i dit øre. Sikke et par, vi ku’ blive …” Preben Kaas tager sit eget liv en martsnat 1981 ved at hoppe i havnen ved Langebro i København. En mærket Jørgen Ryg deltager i begravelsen fra Frederiksberg Kirke og i gravøllet på Allegade 10, hvor parret hyggede sig i gamle dage. Da Simon Spies træder ind ad døren, gnægger rejsekongen højlydt til Ryg og vennen Otto Brandenburg, så alle kan høre det: ”Nå, hvem af jer to røvhuller bliver det næste gang? Jeg havde sgu troet, det var dig, Jørgen, der var røget først.” Fem måneder senere dør Jørgen Ryg af sin kræftsygdom.
Andre nulevende komikerpar
Søs og Kirsten
Søs Egelind (f. 1958) og Kirsten Lehfeldt (f. 1952) er kendt for deres satiriske samarbejde inden for bl.a. revy og tv-shows, hvor de ofte gør grin med både mandlige og kvindelige stereotyper. De mødte hinanden i 1982 i forestillingen Lærenemme Rita. I 1984 spillede de sammen i Klikk på DR og samarbejdede igen i Århus Revyen 1988. De blev for alvor etableret som duo med den selvskrevne succes Latterens Lange Arm (1992), der tre år efter blev efterfulgt af en to’er. Senere kom Kongeriget (1998) og Med På En Kigger (2004/2005).
Rytteriet
Mændene bag er Martin Buch (1968) og Rasmus Botoft (f. 1972). Rytteriet startede som satirisk radioprogram på P2 i 2008, hvor Buch og Botoft optrådte som ’Dusk og Bomholt’ og ægteparret ’Erik og Else’. I 2010 blev Rytteriet søsat som tv-program på DR2, der blev en succes med indlæg som ’Den Lille Gumbas’, ’Penissange’ og ikke mindst ’Snobberne’. Rytteriet optrådte desuden på Bellevue Teatret i Rytteriet LIVE i 2011 og 2012.
Ulf Pilgaard/Lisbet Dahl
Ulf Pilgaard (f. 1940) og Lisbet Dahl (f. 1946) har arbejdet sammen i flere sammenhænge, men er mest kendt for deres årelange tid sammen i Cirkusrevyen. Ulf optrådte første gang i Cirkusrevyen sammen med Dirch Passer i 1968, Lisbeth trådte til i 1974, og sammen er de fortsat et bærende element i revyen. I 2009 fejrede de at have spillet sammen i 40 år med jubilæumsshowet Lisbet og Ulf Show og endnu et show i 2010. Senest spillede de sammen i vinteren 2015 som aldrende ægtepar i Vores Sensommer på Østre Gasværk.
Casper Christensen/Frank Hvam
I 1999 startede venskabet og samarbejdet mellem Casper Christensen (f. 1968) og Frank Hvam (f. 1970), da Frank medvirkede i sketchshowet Casper og Mandrilaftalen. I 2001 spillede de sammen i den danske sitcom Langt fra Las Vegas, der for alvor skød samarbejdet i gang. Her blev grundstenen lagt til den satiriske TV 2 Zulu-tv-serie Klovn fra 2005, hvor duoen spiller de dybt pinlige og temmelig perverse karakterer Frank og Casper. I 2010 udkom spillefilmen Klovn – The Movie i samme stil, og året efter tog de på turné med standup-showet Casper og Frank. Nu Som Mennesker. I 2015 blev den første filmsucces efterfulgt af to’eren: Klovn Forever.
Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Teater1 #174 under overskriften: Sikke et par vi ku’ bliv
