Populært lige nu

★☆☆☆☆☆ Tivolirevyen 2023 – ideforladt og pinligt selvsmagende

Tivoli genopliver atter havens revytradition. Det skulle de nok have undladt. Der er meget langt mellem snapsene i Tivolirevyen 2023, der mest består af...

København Danser vil redde verden med scenekunst

Duoen Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth står bag det succesfulde initiativ, festivalen København Danser. Formålet er at udvælge de bedste internationale dansekompagnier og åbne...

Afgangsreading: Nye dramatikere med sædekomedie og fantasydramatik

Dicte C. Houmøllers Udstop mor når hun dør og Nana Anine Jørgensens Fluxin drops viser spændvidden i de nye, debuterende dramatikere fra Den Danske Scenekunstskole....
Annoncespot_imgspot_img

Tag mig med – Unge guides i teatret

I løbet af de seneste år er en række gode teaterinitiativer for unge skabt af unge dukket op i det danske scenekunstmiljø. Teater1 har talt med projektleder Baldrian Sector om initiativet Take Me To The Theater.

Hvordan startede I projektet Take Me To The Theater?
”Det hele startede egentligt ret simpelt. Når vi passioneret har fortalt om vores vilde oplevelser med teater, har vi ad flere omgange hørt sætningen: ”Næste gang, så tag mig med!” Derfor besluttede vi os for at tage nogle af vores jævnaldrende unge i hånden og åbne teatret op for dem. De unge, som ikke på egen hånd ville opsøge det, men alligevel er klar på at give det en chance.”

Hvornår startede I Take Me To The Theater?
Take Me To The Theater lancerede den første guidede teatertur i efteråret 2015 under kulturnatten i København d. 9. oktober. Første teatertur gik til forestillingen SMÅ FORSTYRRELSER på Teater Grob. Her mødtes deltagerne på Dronning Louises Bro, fik en gratis shawarma i hånden og blev efter en kort introduktion fulgt til aftenens forestilling.”

PR-foto

Hvorfor startede I Take Me To The Theater? Hvad er intentionerne og visionerne bag?
”Når vi snakker om teater med vores venner og bekendte, som ikke selv går meget i teatret, oplever vi ofte, at de ikke ved, hvor eller hvordan de skal starte. Vores vision har derfor fra starten været: Det skal være så nemt og billigt som muligt som ung at gå i teatret og få en god oplevelse. Desuden vil vi også gerne gøre op med tanken om teater som en svær tilgængelig kunstform for de ældre og dannede. Derfor gør vi meget for at skabe en hyggelig atmosfære og en god, uforpligtende oplevelse. Det er også et socialt projekt.”

Hvem er I bag Take Me To The Theater?
”Vi er et par unge tidligere Teaterpiloter, uddannet ved Det Kongelige Teater, som sammen har startet og drevet projektet. Derudover har vi gennem åbne opslag samlet et større hold af unge med forskellige baggrunde og kompetencer. Vi er projektledere, teatergængere, aspirerende teaterentusiaster og -studerende, men med det til fælles, at vi alle ser meget teater og har en lyst til at dele vores glæde for det med andre unge.”

Er der en bestemt type teater, I gerne vil vise publikum? Hvordan vælger I teaterstykkerne ud?
”Det vigtigste for os er at dele den gode oplevelse. Hvad der skal til at skabe den, er ikke altid til at sige, men vi kan mere eller mindre vælge hvad som helst, så længe vi kan stå inde for det, vi præsenterer. Det betyder også, at vi ser og vurderer alle forestillinger, vi vælger, før vi bruger dem til vores teaterture. Guiden, som præsenterer forestillingen under teaterturen, har derfor altid selv været med til at udvælge den. Det kan være alt fra den store opsætning med fest og farver til en lille interaktiv site-specifik forestilling. Vi prioriterer dog altid forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet og forestillinger, der taler i et sprog, som er tilgængeligt for en gruppe af unge potentielt førstegangs teatergængere.”

Hvem er jeres målgruppe? Hvordan når I jeres målgruppe?
”Vores målgrupper er unge under 25, som ikke ellers går i teatret. Vi forsøger at nå ud til dem på forskellige sociale medier, dog primært gennem Facebook og Instagram. Her annoncerer vi nye teaterture og deler billeder fra samtlige arrangementer.”

Hvorfor er der brug for et tiltag som Take Me To The Theater?
”Fordi vi formår at udfylde et behov og skabe et initiativ i øjenhøjde, hvor ung til ung-formidling er i højsædet. Dette er både til gavn for teatrene, som ønsker særlig fokus på outreach og publikumsudvikling, og for de unge mennesker, som får en lettilgængelig indgang til en ellers ukendt verden.”

Take Me To The Theaters projekt er ikke kun at få flere unge i teatret, men er også sociale arrangementer, hvor unge kan møde hinanden. Foto: PR, Take Me To The Theater

Hvordan kan I tilbyde gratis billetter?
”Vi har modtaget økonomisk støtte fra de to mindre fonde Snabslanten og URKRAFT 2015. Derudover støtter flere teatre os enkeltvist, fordi de kan se meningen med projektet på den lange bane. Det er en langsigtet investering i et fremtidigt publikum.”

Hvordan er Take Me To The Theater blevet modtaget?
Take Me To The Theater er blevet meget positivt modtaget og er gået over al forventning. Hvad der startede med en simpel ide, er blevet et større projekt med stor opbakning. Både fra vores deltagere og fra teatrenes side. Det er naturligvis noget, vi sætter meget stor pris på. Med den opbakning har vi valgt at fortsætte projektet på ubestemt tid. Dette har betydet, at vi har kunnet nå længere ud og afholde flere teaterture, end vi turde håbe.”

Artiklen er tidligere udgivet i magasinet Teater1 #177 under overskriften: Tag mig med!

Seneste

Moving Identities præsenterer kunstnere til det første residency-program

Seks grupper af professionelle scenekunstnere er blevet udvalgt til...

Nu kan du stemme på din favorit til Teaterflisen 2023

Nu skal danskerne igen til tasterne og stemme om,...

Syv scener udpeget til ny musikdramatisk ordning – nyt initiativ fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har udvalgt syv scener og spillesteder rundt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Moving Identities præsenterer kunstnere til det første residency-program

Seks grupper af professionelle scenekunstnere er blevet udvalgt til...

Nu kan du stemme på din favorit til Teaterflisen 2023

Nu skal danskerne igen til tasterne og stemme om,...

Syv scener udpeget til ny musikdramatisk ordning – nyt initiativ fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har udvalgt syv scener og spillesteder rundt...

★★★☆☆☆ Svendborg Sommerrevy 2023 – musikalsk genbrugsrevy

Svendborg Sommerrevy 2023 bliver med Tommy Kenters 50-års jubilæum...

To festivaloplevelser – fiktivt badehotel og mytisk bjerg

København er fuld af festivaler i disse uger og...
Annonce
Annonce

Moving Identities præsenterer kunstnere til det første residency-program

Seks grupper af professionelle scenekunstnere er blevet udvalgt til at deltage i residency-programmet Moving Identities. Partnere bag initiativet er stolte af at præsentere de...

Nu kan du stemme på din favorit til Teaterflisen 2023

Nu skal danskerne igen til tasterne og stemme om, hvem af årets otte nominerede skuespillere, der skal fortsætte rækken af Teaterfliser på Frederiksbergs ikoniske...

Syv scener udpeget til ny musikdramatisk ordning – nyt initiativ fra Statens Kunstfond

Statens Kunstfond har udvalgt syv scener og spillesteder rundt om i hele landet til projekter, der ligger i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Der...