Vildt teater- eksperiment i en god sags tjeneste

<strong>Vildt teater- eksperiment</strong> i en god sags tjeneste
Vis billedserie

24 Timer Musicals
d. 18 december kl. 20
Bremen Teater

Vis billedserie

24 Timer Musicals
d. 18 december kl. 20
Bremen Teater

Kan man skabe en musical på kun 24 timer med alt, hvad det indebærer af både manuskript, kostumer, scenografi, prøver og meget mere? Det har en modig gruppe mennesker sat sig for til fordel for Børnecancerfonden.

Stjerner som Vicky Berlin, Lars Bom, Per Pallesen og Farshad Kholghi er blandt de modige, der har taget udfordringen op, som du kan opleve mandag d. 18 december på Bremen. På bare ét døgn skal de sammen med resten af holdet skabe 4 helt nye musicals fra bunden og både på og bag scenen arbejdes der gratis, så alt overskud kan gå til Børnecancerfonden.

”Det glæder mig meget, at 24 Timer Musicals støtter Børnecancerfonden. Børn med kræft og deres nærmeste har brug for al den opbakning, de kan få.” siger Lars Bom om sin motivation for at deltage i projektet.

Vicky Berlin, som er hjemmevant på de skrå brædder, kalder 24 Timer Musicals for “det vildeste faglige bungyjump – en oplevelse for livet!” og er sammen med de øvrige deltagere også begejstret for projektets humanitære formål.

Holdet rummer nogle af Danmarks mest erfarne musicalkunstnere og sammenlagt arbejder 16 skuespillere, fire instruktører, fire manuskriptforfattere, fire komponister, fire kapelmestre og et band med fire-seks musikere på, at eksperimentet skal lykkes og der er noget at vise frem for publikum, når tæppet går kl. 20 på Bremen.

Vicki Berlin & Farshad Kholghi. Foto: Søren Malmose

Forestillingen kommer til at bestå af 4 musicals, der hver især varer 20 minutter, og eksperimentet kan kun opleves denne ene aften. De 24 timer er ikke kun et benspænd, der er sat for sjov, men det skaber grobund for, at en helt unik og intens teateroplevelse kan opstå. Det mener instruktør og koreograf, Hans Christian Leonhard, der er initiativtager til projektet.

Kilde: Pressemeddelelse

Om 24 Timer Musicals
Initiativtageren bag 24 Timer Musicals i Danmark er instruktør og koreograf Hans Christian Leonhard. Inspirationen til musicalprojektet fandt han i New York, hvor det originale koncept The 24 Hour Plays har begejstret publikum i mere end 18 år. Det er anden gang, at 24 Timer Musicals får premiere i Danmark. Begge gange har forestillingen støttet Børnecancerfonden.

Læs mere om 24 Timer Musicals på www.24timermusicals.dk

Medvirkende:
Lars Bom, Farshad Kholghi, Tomas Ambt Kofod, Martin Skriver, Daniel Bevensee, Vicki Berlin, Sarah Gadborg, Marie Mondrup, Rasmus Fruergaard, Kim Brandt, Dorthe Hansen Carlsen, Ulla Ankerstjerne, Rikke Lillevang, Camille Catrine Rommedahl, Freja Eva Lockenwitz, Annelouise Gomard
Instruktører:
Per Pallesen, Moqi Simon Trolin, Kim Harris, Jan Hertz
Forfattere:
Brian Wind-Hansen, Sune Svanekier, Alexandra Moltke Johansen, Anna Panduro
Kapelmestre:
Kasper Skytte, Mikkel Gomard, Stig Christensen
Komponister:
Helle Hansen, Rasmus Christensen, Lasse D. Hansen, Chris Skytte
Musiker:
Søren Bruntse, Christian Visti Vedsted, Mads Jacob Holm, Lars Frederiksen, Sisse Tomczyk

Del artiklen

'Vildt teater- eksperiment i en god sags tjeneste'

Facebook