Prisbelønnet instruktør – fra skuespil til opera

<strong>Prisbelønnet instruktør</strong> – fra skuespil til opera

Martin Lyngbo er instruktør på operaen Barberen i Sevilla, der har premiere 27. januar. Foto: Allan Nørregaard

Barberen i Sevilla
Premiere 27. jan
Det Kongelige Teater

Barberen i Sevilla
Premiere 27. jan
Det Kongelige Teater

Den Reumertvindende skuespilinstruktør, Martin Lyngbo, debuterer som operainstruktør med Rossinis Barberen i Sevilla. I Martin Lyngbos fortolkning er det en fortælling om kærlighed og medmenneskelighed i en tid fyldt med tyranni.

Der er kaos og kærlighed, hævn og hyldest, stolthed og skam, fest og fiasko akkompagneret af latter, smil, vrede og ærgrelse. Alle har deres egen dagsorden, alle kæmper for overlevelse, menneskelighed, kærlighed. Det hele er iscenesat med kærlighed til Pierre Beaumarchais skuespil fra 1773 og inspiration fra stumfilmens tidlige storhedstid i 1910’erne.

FUN FACT – VIDSTE DU AT:

Barberen i Sevilla blev til på 24 dage – Rossini modtager bestilling på en ny opera sidst på året i 1815 med planlagt urpremiere februar 1816, hvilken opera der er tale om, er uvist, men udkastet forkastes af operachefen. Det besluttes at bruge Beaumarchais’ komedie Barberen i Sevilla, og en libretto bliver skrevet i al hast. Rossinis opera bliver altså udtænkt, skrevet, indstuderet og sat i scene på bare 24 dage.

Ouverturen fra Barberen i Sevilla er genbrug – Den berømte ouverture har Rossini allerede brugt før i to forskellige operaer: Først i Aureliano in Palmira i 1813 og siden Elisabetta, regina d’Inghilterra, som havde urpremiere året før Barberen i Sevilla.

Kilde: Pressemeddelelse

Barberen i Sevilla har premiere i Operaen på Holmen lørdag d. 27. januar

Se mere på:

www.kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/barberen-i-sevilla/

Del artiklen

'Prisbelønnet instruktør - fra skuespil til opera'

Facebook