Ny dansk dramatik går i kødet på Millennium-generationen

<strong>Ny dansk dramatik</strong> går i kødet på Millennium-generationen

My Heartache Brings all the Boys to the Yard Aarhus Teater. Foto: Anna Marín.

Billedserie

My Heartache brings all the Boys to the Yard
16. feb - 14. mar
Aarhus Teater

Billedserie

My Heartache brings all the Boys to the Yard
16. feb - 14. mar
Aarhus Teater

Kender du det, at du pludselig indser, at du ”Måske ikke bliver lykkeligere, end du er nu?”

Det er smertelige erkendelser som disse, publikum konfronteres med, når troldspejlet rives væk i Nanna Cecilie Bangs aktuelle forestilling My Heartache brings all the Boys to the Yard.

Millennium-generationen

Forestillingen går med (selv)ironisk kant i kødet på millenniumgenerationen. En generation, der har hobetal af kontakter på de sociale medier, men alligevel føler sig ensom bag skærmene. En generation, der for alt i verden ikke vil være middelmådig, og alligevel ikke kan holde det filter ud, som de selv og andre spejler sig igennem.

Nanna Cecilie Bang siger selv:

”Vi har så mange billeder fra Facebook af, hvad det vil sige at være lykkelig. Det får os til at tvivle på, om jeg har opnået den her lykke i parforholdet eller på arbejdet, som det forventes, at man skal, når man nu har alle muligheder for det.”

LÆS OGSÅ INTERVIEWET MED NANNA CECILIE BANG OM FORESTILLINGEN TRUE.STORY

En anderledes teateroplevelse

På scenen står de tre skuespillere Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup og Asta Kamma August og med My Heartache Brings All the Boys to the Yard lover teatret, at publikum får en anderledes, dynamisk teateroplevelse, hvor forestillingen udfordrer grænsen mellem fiktion og fakta, og fortsætter udforskningen af teaterrummet. Et eksperiment, der ofte betyder en vis uforudsigelighed for både skuespillere og ikke mindst publikum. Hus-scenograf David Gehrt bygger rummet op med sofaer, ligesom publikum kan bevæge sig frit mellem skuespillerne, podier og gå i baren undervejs i forestillingen.

Morten Lundgaard der er Instruktør, har siden år 2001 lavet, hvad han selv kalder niche-teater med teatergruppen Von Baden. Han mener, at netop udfordringen af publikum og teatergenren er en grundsten for teaterets udvikling og overlevelse. ”Teatret er en kunstform, som i forvejen er gammel og støvet, og som vi er nødt til at udfordre hele tiden. Især blandt unge mennesker. Jeg synes, det er beundringsværdigt, at et gammelt hus som Aarhus Teater trækker i førertrøjen på den fornyelse, der gør op med teatret som noget finkulturelt pis.”

My Heartache Brings All the Boys to the Yard er Morten Lundgaards første forestilling på en af Aarhus Teaters etablerede scener. Med et stort grin siger han om det at være på den 118 år gamle landsdelsscene: ”Nu er jeg blevet en af dem, som jeg og mit eget teater Von Baden ellers altid har sagt, vi ikke ville være en del af. Men fordi Aarhus Teater har fulgt med tiden, laver jeg nu moderne dramatik på et gammelt teater. Med glæde.”

Kilde: Pressemeddelelse

Fakta
Nanna Cecilie Bang er uddannet ved Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2014 og modtog i 2015 som skuespiller Reumerts Talentpris. Sideløbende er hun også dramatiker og havde i starten af 2017 premiere på stykket True. Story på Sort/Hvid i København. My Heartache brings all the Boys to the Yard er hendes første stykke til Aarhus Teater.

Del artiklen

'Ny dansk dramatik går i kødet på Millennium-generationen'

Facebook