Byt din gamle campingstol til en teaterbillet

<strong>Byt din gamle campingstol</strong> til en teaterbillet

Hårnålesvinget på Team Teatret, Herning. Foto: Mingo Photo

Hårnålesvinget
6. apr - 4. maj 2018
Team Teatret, Herning

Hårnålesvinget
6. apr - 4. maj 2018
Team Teatret, Herning

Keder du dig i påsken, så byt din gamle campingstol til en fribillet til forestillingen Hårnålesvinget – en komedie om cykling med fart over feltet!

På Team Teatret i Herning mangler de campingstole og helst de retro af slagsen. De skaber nemlig en forestilling om de inkarnerede cykelfans, der hvert år drager til Alpe d’ Huez i Frankrig for at følge Tour de France-rytterne klatre op ad bjerget – udstyret med campingstole og madpakker.

Så skynd dig ned på Team Teatret i Herning og lån dem din campingstol, så får du til gengæld en fribillet til forestillingen d. 7. april.

Hårnålesvinget
Hårnålesvinget på Team Teatret, Herning. Foto: Mingo Photo

Hårnålesvinget handler om en af tidens helt store elitesportsgrene – cykling og Tour de France. Vi følger de top-tunede cykelryttere, de inkarnerede fans og den strenge sportsdirektør, og deres vilje og passion. Og så er det ikke mindst en komedie om alle os danskere, som hvert år sætter os i sofaen tre uger i juli for at følge rytterne i Tour de France, mens Jørgen Leths ikoniske stemme skaber lydkulissen til pedaltramp og svedperler, der springer.

Kilde: Pressemeddelelse

Hvis teatret må få eller låne din stol, kvitterer de med en fribillet til Hårnålesvinget 7. april 2018. Du kan aflevere din stol(e) på teatret i deres åbningstid eller ringe og aftale nærmere.

Del artiklen

'Byt din gamle campingstol til en teaterbillet'

Facebook