Nyt parløb i operaverdenen: CPH Opera Festival og Opera Hedeland

<strong>Nyt parløb i operaverdenen:</strong> CPH Opera Festival og Opera Hedeland

Operettebåden. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / CPH Opera Festival 2017

CPH Opera Festival
29. jul - 12. aug 2018

Opera Hedeland
Lucia di Lammermoor
den 4. 10. og 11. august 2018

CPH Opera Festival
29. jul - 12. aug 2018

Opera Hedeland
Lucia di Lammermoor
den 4. 10. og 11. august 2018

To af sommerens helt store operabegivenheder, CPH Opera Festival og Opera Hedeland, indgår et nyt samarbejde, der skal skabe forøget interesse for genren.

Opera Hedelands direktør og operachef, Claus Lynge, siger om det nye samarbejde:

”Siden festivalens start har vi set med stor glæde på begivenheden i København og tænkt, at det var oplagt at lave noget sammen. Så jeg tog fat i deres festivaldirektør, Peter Lodahl, og nu sætter vi noget fælles i gang, som vi håber vil vokse med årene.”

Samarbejdet betyder i første omgang, at Opera Hedeland flettes ind i programmet på CPH Opera Festival, og at årets instruktør, Rodula Gaitanou, en formiddag under festivalugen bidrager til underholdningen på Wilhelm Scenen ved Torvehallerne.

opera festival
Børnesjov påŒ Copenhagen Opera Festival 2017. Foto: Ida Guldbæ / CPH Opera Festival

Samtidig vil Opera Hedeland præsentere udvalgte dele af festivalens program for sit store publikum for på den måde at trække flere gæster fra Sjælland ind til København.

”Vi ønsker begge at præsentere vores gæster for opera i uformelle og anderledes rammer, og det interessefællesskab skal selvfølgelig udnyttes bedst muligt,” siger direktør for CPH Opera Festival, Peter Lodahl.

CPH Opera Festival foregår i år fra 29. juli til 12. august. Festivalen er spredt ud over København og byder på både små og store events – lige fra Operettebåden i Københavns kanaler over genrekrydset OPERAP: Før den tykke dame synger på Plænen i Tivoli til de internationale stjernerecitals i Børssalen.

Opera Hedeland opfører Donizettis Lucia di Lammermoor den 4. oktober og 11. august i Øresundsregionens største amfiteater i Hedeland Naturpark. Der afgår opera-shuttle til og fra alle forestillinger fra DGI Byen med operaintroduktion undervejs og på scenen optræder både danske og internationale stjerner.

Kilde: Pressemeddelelse

Læs mere om Opera Hedeland her

Læs mere om CPH Opera Festival her

Del artiklen

'Nyt parløb i operaverdenen: CPH Opera Festival og Opera Hedeland'

Facebook