Årets tre Reumertsaloner

<strong>Årets tre</strong> Reumertsaloner

Årets Reumertsaloner satte igen i år fokus på teaterpolitiske temaer og tendenser i dansk scenekunst. ISCENE fulgte debatterne – her kan du læse med og få et samlet overblik over, hvad der blev snakket om.

Den første Reumertsalon havde titlen Kunstens forelskelse i (og foregribelse på) taberfortællingerne. Her satte det kyndige panel spot på, hvordan den typiske venstreorienterede middelklassekunstner fremstiller de laveste socialklasser i kunsten, og hvordan fordommene om taberen bliver genfortalt eller udfordret. Læs reportagen fra aftenen her:
REUMERTSALON: TABERROLLEN TIL DEBAT – KAN KUNSTEN ÆNDRE DENS STATUS?

Årets anden Reumertsalon centrerede sig om kunstscenen i en identitetspolitisk tid med afsæt i Teater Sort/Hvids forestilling, der på det tidspunkt hed White Nigger/Black Madonna. Det gjorde den ikke efter salonen, hvor størstedelen af paneldeltagerne kaldte forestillingen for racevold. Læs reportagen her:
REUMERTSALON: KUNSTSCENEN I EN IDENTITETSPOLITISK TID

I årets sidste Reumertsalon, der foregik under CPH Stage, var temaet årets meget fysiske forestillinger, hvor blandt andet Jeg Løber (Det Kongelige Teater, 2018) og Mig og Tyson (Teater GROB, 2017) blev fremhævet. “Teater er i sin grundform fysisk, men disse stykker skiller sig ud ved at kræve ”stjernegod form””, sagde dramatiker og paneldeltager, Line Mørkeby, og pointerede, at man kan sige noget andet med kroppen end med ordene. Læs reportagen her:
REUMERTSALON: KROP TIL ORD, OG ORD TIL KROP

REUMERTSALONER

Reumertsalonerne er udsprunget af scenekunstprisen Årets Reumert. Siden 2013 har Bikubenfonden løbende i samarbejde med forskellige teatre eller andre kulturinstitutioner tilrettelagt saloner, der sætter spot på nye tendenser inden for scenekunsten, tager teaterpolitiske temaer op eller diskuterer scenekunsten i forhold til et samfundsrelevant emne. Ofte vil salonens tema være relateret til en aktuel forestilling på det teater, der samarbejdes med. Dialogen er i centrum for salonerne, hvor kulturelle meningsdannere og scenekunstkyndige såsom skuespillere, instruktører eller teaterdirektører debatterer.

Del artiklen

'Årets tre Reumertsaloner'

Facebook