Australsk kunstner laver forestilling om omstridt dansk lov

<strong>Australsk kunstner laver</strong> forestilling om omstridt dansk lov

Meaninglessness. Foto: Bo Madvig

Billedserie

Meaninglessness
13-16/8 – Teaterøen
19/8 – Kulturstedet Lindegaarden, Lyngby
21/8 – Sonnerupgaard, Hvalsø
23 & 24/8 – Kulturmødet Mors
13/9 Designmuseum Danmark

Billedserie

Meaninglessness
13-16/8 – Teaterøen
19/8 – Kulturstedet Lindegaarden, Lyngby
21/8 – Sonnerupgaard, Hvalsø
23 & 24/8 – Kulturmødet Mors
13/9 Designmuseum Danmark

Forestillingen Meaninglessness engagerer publikum i en samtale om smykkers sociale, politiske og historiske betydning og stiller skarpt på den vanskelige situation, som fordrevne mennesker står i i dag.

I 2016 vedtog et flertal i Folketinget den omstridte ‘smykkelov’, hvor asylansøgeres smykker og andre værdigenstande kunne konfiskeres for at betale for deres ophold i Danmark. I performance-talken Meaninglessness står den australske kunstner og juveler Susan Cohn på scenen og taler, mens hun fremstiller smykker. Her udfordrer hun den kontroversielle lov ved at iscenesætte et gavegivnings-ritual, der står i skarp kontrast til den handling, det er at frarøve nogen deres ejendele.

Meaninglessness. Foto: Bo Madvig

Publikum selv bliver også bedt om at tage betydningsfulde smykker med og fortælle historien bag det enkelte smykke. Cohn beretter også selv om, hvad bestemte smykker har betydet for hende – både som del af en flygtningefamilie (fra Kina til Australien i 40’erne) og som ung hjemløs.

Ud over Susan Cohn står den prisbelønnede australske instruktør og teaterrebel David Pledger bag forestillingen.

Kilde: Pressemeddelelse

Instruktør David Pledger er prisvindende scenekunstner, kurator og aktivist inden for
scenekunst, visuel kunst og mediekunst i Australien, Asien og Europa.
Kunstner Susan Cohn, juveler, designer og kurator, der arbejder på tværs af kunsthåndværk og design ved
hjælp af en række medier fra smykker til installation, fotografi og video. Cohn modtog for nylig Australien
Councils 2017 Visual Artist Award.

Producent Susanne Danig er dansk scenekunstproducent, international innovatør og mentor.
Stifter og ejer af Danig Performing Arts Service samt residency centret BIRCA på Bornholm.

Lysdesigner Martin Danielsen

Find spillesteder og billetter: www.sorgenfriteaterforening.dk

Del artiklen

'Australsk kunstner laver forestilling om omstridt dansk lov'

Facebook