Unik teaterkoncert på kalk og flint tager dig 66 millioner år tilbage i tiden

<strong>Unik teaterkoncert på kalk og flint</strong> tager dig 66 millioner år tilbage i tiden

KLINT2. Foto: Birgit Løkke

KLINT2
23. - 26. aug 2018
Boesdal pyramide på Stevns

KLINT2
23. - 26. aug 2018
Boesdal pyramide på Stevns

Kom med på en rejse 66 millioner år tilbage i tiden, når Boesdal kalkbrud er ramme for en særegen teaterkoncert, der spilles på et 10 meter højt klang-instrument af svævende kalk- og flintblokke.

Instrumentet, der hedder Urklang, består ud over kalk- og flintblokke af rørklokker, der er stemt i de toner, der findes i lagene i Stevns Klint. Det er skabt af billedhugger Bo Karberg og perkussionist og komponist, Birgit Løkke, spiller på kalken og flinten.

Kor og solister gør instrumentet selskab og tager publikum med på en rejse 66 millioner år tilbage i tiden, hvor en meteor ramte jorden. Solisten Tove Conrad Lidegaard synger den sfæriske solo om den grå og øde verden efter meteornedslaget og de første spæde livstegn, og Uffe Jonas lægger stemme til de døende dinosaurer, mens Hanne Skov synger om bløddyrene, der flytter ind i hullerne i kalkstrukturerne.

Boesdal pyramiden. Foto: Dorte Færch

Forestillingen præsenteres i Boesdal Pyramide, der tidligere fungerede som opbevaringssted for den knuste kalk fra bruddet. Pyramidens form skaber en katedral-akustik og i den enorme tagkonstruktion leger lysdesigner Pernille Plantener med algetåger, kalkstrukturer og sneglespor som del af lysdesignet.

Kort om Stevns Klint

Stevns Klints lag af kridt, flint og kalk er aflejringer af skiftende livsformer gennem millioner og atter millioner af år. Lagene af kalk og kridt deles op af en mørk linje – Fiskeleret – som indeholder aske og støv fra meteornedslaget for 66 millioner år siden. Meteornedslaget, som udslettede dinosaurerne og halvdelen af verdens plante- og dyrearter. Det er dette synlige skift mellem to forskellige geologiske epoker, som førte til, at Stevns Klint blev optaget på UNESCOS verdensarvsliste i 2014.

Kilde: Pressemeddelelse

Komponist: Birgit Løkke
Tekst og iscenesættelse: Lene Vestergård

Medvirkende
Solister: Hanne Skov, Uffe Jonas og Tove Conrad Lidegaard
Perkussion: Birgit Løkke
Tekst og sang: Lene Vestergård
Dirigent: Charlotte Muus Mogensen
Lysdesign: Pernille Plantener
Lyddesigner: Mikkel Larsen
Koret består af 18 korsangere

KLINT 2 er en ny opsætning af den Reumert-nominerede teaterkoncert KLINT om Verdensarven.

Køb billetter HER

Del artiklen

'Unik teaterkoncert på kalk og flint tager dig 66 millioner år tilbage i tiden'

Facebook