Mandag den 15. oktober var scenekunstbranchen samlet på Kulturværftet i Helsingør for at gøre status: Hvor er vi i dag? – et år efter Alyssa Milano tweetede #metoo og millioner af kvinder verden over stod frem med beretninger om seksuelle overgreb, der blev efterfulgt af en chokbølge i underholdningsbranchen. De nordiske lande var samlet for at undersøge, hvad vi kan lære af hinanden, og hvordan vi kommer videre.
Bag arrangementet stod Sydhavn Teater og det svenske teaterkompagni Bombina Bombast, der sammen med Kulturværftet og Scenekunstskolens Efteruddannelse inviterede til en dag med paneldebatter, keynote speakers og kunstneriske indslag. Dagen blev skudt i gang og scenen sat med et sammenklip af nogle af de 100 film, produceret af Meta Film tilbage i april i år, hvor en række skuespillere genfortæller danskernes #metoo-beretninger om alt fra upassende kommentarer på gaden til kollegaens befamlinger over hjerteskærende historier om voldelige ægteskaber og tvangsaborter. Videoklippene illustrerer på barsk vis spændvidden i sexisme og seksuelle magtudøvelser og sætter en tyk streg under formålet med dagen – vi skal aktivt gøre noget for at ændre en syg kultur.
Hotline og safe space
Dagens panel bestod af et udpluk af prominente stemmer fra scenekunstbranchen i Danmark, Norge og Sverige og alle var de enige om, at den mere åbne kultur efter #metoo er et skridt i den rigtige retning. Som skuespiller Christian Gade Bjerrum understregede med en personlig anekdote, er han selv i dag, mere end tidligere, opmærksom på at være åben og spørge ind til fx medspilleres grænser, når han eksempelvis skal spille en intim scene. Her mener han, at vi er blevet mere bevidste og nu bedre end før ser vigtigheden i at skabe et safe space og italesætte egne og andres grænser.
Ud over Christian Gade Bjerrum, sad formand for Dansk Skuespillerforbund Benjamin Boe Rasmussen og teaterinstruktør Lærke Reddersen også i panelet. De havde selskab af den svenske filminstruktør og skuespiller Alexandra Dahlström og den norske danser Hilde I. Sandvold.
Boe Rasmussen både undrer og ærgrer sig over, at der ikke tidligere er blevet kastet lys over den skadelige kultur, der tydeligvis har eksisteret i branchen. Både Benjamin Boe Rasmussen og Lærke Reddersen har med to forskellige initiativer forsøgt at komme problemet til livs.
Dansk Skuespillerforbunds tiltag har blandt andet været at oprette en hotline, så personer i branchen udsat for sexisme eller seksuelle overgreb har en direkte linje til professionelle for støtte og rådgivning. Et initiativ, der dog på dagen ikke havde fået en eneste henvendelse. Til gengæld kunne Lærke Reddersen fortælle om en hel masse henvendelser, som hun modtog i forbindelse med initiativet #Stopstilheden, en lukket Facebook-gruppe startet sammen med skuespiller Dorte Rømer. Her er prominente kvinder fra branchen trådt frem og har fortalt om seksuelle overgreb og ydmygelser og på bare en måned fik gruppen 900 følgere.
Både den svenske og norske paneldeltager kom med konkret feedback til initiativerne og særligt hotlinen. Ifølge Hilde I. Sandvold, ligger der i selve ordets betydning noget presserende, hvilket hun ser som problematisk, fordi ofre for overgreb ikke nødvendigvis reagerer umiddelbart efter en hændelse. Og så er det sværere at ringe end at skrive, mener Sandvold. Boe Rasmussen supplerer med, at det kan føles skamfuldt at indrømme, at nogen har overtrådt ens grænser – og netop det kan #metoo-bevægelsen måske være medvirkende til at ændre på.
Dræb hyggen og kig mod Sverige
Fra Kulturværftet i Helsingør havde dagens Symposium-deltagere en solrig udsigt over Sverige, og det var ikke kun i den henseende, at der blev kigget til vores naboland. Danmark og Sverige har det seneste år reageret meget forskelligt på #metoo-bevægelsen, hvor konsekvenserne har været voldsommere i det svenske. Her har medierne været hurtigere til at nævne navne, inden der var fældet dom i sagerne, hvor flere i de kreative brancher efterfølgende har måttet forlade deres poster.
I modsætning til Sverige har der i Danmark været anderledes få konkrete sager med personligt efterspil. En forklaring på det er, ifølge Boe Rasmussen, at vi er så få, og at vi samtidig er konfliktsky.
Hilde I. Sandvold fremhæver i den forbindelse det danske begreb “hygge” som problematisk indlejret i den danske mentalitet. Et begreb, der ifølge hende bliver en faktor der modarbejder forandring. Hun bakkes op af Dahlström, der er enig i, at vi skal turde at skabe mere dårlig stemning og dræbe hyggen. En anden pointe omkring, hvad der sætter en stopper for forandring kommer fra Tiina Rosenberg, den finske, men svensk-bosatte, keynote speaker. Hun fremhæver vores tendens til national exceptionalism – altså idéen om, at vi ser os selv som de mest progressive i forhold til fx køn og ligestilling. Men den indstilling er ikke gavnlig, når det kommer til at skabe forandring, mener hun.
Tilbage i paneldebatten er Alexandra Dahlström også fortaler for, at vi genfinder solidariteten, og at kvinder i branchen går sammen om at sige ‘stop’. Kvinder må støtte hinanden og ikke frygte at miste jobs i det, Dahlström kalder “the boys club”. Hun mener, at kvinder er opdraget til at konkurrere mod hinanden, men hvis vi skal se resultater skal vi ud over det og i stedet genfinde solidariteten. Sandvold tilføjer, at kvinder er trænede i at håndtere en masse bullshit i branchen, men med #metoo er der kommet et andet incitament for at råbe højt, nemlig solidariteten, så den ikke bare går fløjten, når vi tænker “Jeg klarer det selv”. Dahlström tilføjer, at grunden til at mange bider det i sig måske hænger sammen med frygten for at blive udskiftet i en branche, der er fyldt med usikre ansættelser.
Grundlæggende var panelet enige om, at der er sket mærkbare forandringer i alle de nordiske lande, og at vi også fremover må markere dagen for tweetet, hvor seksuelle krænkelser og magtmisbrug kom på alles læber.
