Festival hylder kvindelige kunstnere

<strong>Festival hylder</strong> kvindelige kunstnere

POW Power of women festival fra d. 1.-4. november 2018. Pressefoto

POW
1. - 4. nov 2018
Forskellige venues i København

POW
1. - 4. nov 2018
Forskellige venues i København

Festivalen POW – Power of Women hylder kunst skabt af kvinder i et ambitiøst 4-dages program med film, musik og scenekunst, hvor du blandt andet kan møde rapperen Nikoline og deltage i kreative workshops.

Festivalen kørte for første gang sidste år med 19 events på programmet og mere end 2000 besøgende. Nu udvider de med et større program med arrangementer for både børn, unge og voksne. Det sker fra den 1. – 4. november.

Programmet består blandt andet af filmvisninger, skriveworkshop for unge kvinder med dramatiker-drømme og koncert og talk med rapperen Nikoline, der i september skabte stor debat med sangen og musikvideoen ’Sut min Klit’. Festivalen skydes i gang med et launch party torsdag d. 1. november med optrædener af bl.a. Jomi Massage og dj-crewet Kapow Collective.

POW vil skabe et balanceret mediebillede

Folkene bag festivalen mener, at kvindelige kunstnere ofte er underrepræsenterede i det overordnede kulturudbud og for at rette op på dette, har de skabt en festival, hvor kvinderne får synlighed. Festivalen skaber rum for, at kulturelle værker og kvinderne bag dem kommer til orde i debatten og de vil belyse, hvad der rører sig blandt kvinder i kunsten samt inspirere og motivere flere kvinder til at være ambitiøse, modige og dedikerede.

Festivalen finder sted på Stengade, Regensen, Sort/Hvid og Literaturhaus. Og så sætter POW også fokus på allerede eksisterende værker, de synes fortjener ekstra opmærksomhed. Det foregår bl.a. på Gl. Strand, i Dansekapellet og i Cinemateket.

Kilde: Pressemeddelelse

Læs mere om festivalen her: www.cphpow.dk/om-festivalen
Se programmet, der løbende opdateres, her: www.cphpow.dk/kalender

Del artiklen

'Festival hylder kvindelige kunstnere'

Facebook