Sanne Salomonsens liv bliver til ny stor musical

<strong>Sanne Salomonsens liv</strong> bliver til ny stor musical

Sanne - The Musical. Foto: Elona Sjøgren

Sanne - The Musical
Premiere 19. sep 2019
Koncertsalen, Tivoli

Sanne - The Musical
Premiere 19. sep 2019
Koncertsalen, Tivoli

Sanne – The Musical bliver den vilde, rå og gribende livshistorie om hele Danmarks Rockmama – med alle hendes største hits.

Vi kender hendes sange – men kender vi mennesket bag? Kender vi det liv, der har formet Danmarks stærkeste rockstemme? Nu kan alle fans glæde sig til at opleve Sanne Salomonsens liv som musical for første gang – selvfølgelig fortalt gennem mange af hendes udødelige hits. Sanne – The Musical får verdenspremiere i Tivolis Koncertsal den 19. september 2019 og tager derefter på Danmarksturné.

Forestillingens handling begynder på nulpunktet: Sanne Salomonsen rammes af en blodprop i hjernen. I ambulancen forsøger hun forgæves at synge. Hun prøver at holde fast i det, hun kender, og huske, hvem hun er. Sanne må gennemleve hele sin livshistorie for at finde tilbage til sig selv, til kærligheden og musikken. Der har været mange kriser og problemer. Hvordan har hun klaret dem? Kan hun bruge et langt livs erfaringer til at vinde over sygdommen og snyde døden?

I løbet af forestillingen møder vi den oprørske Sanne, der flytter hjemmefra for at synge og spille teater. Stjerneskuddet Sanne Salomonsen, der topper 80’ernes hitlister og ofrer alt for musikken. Musicalstjernen Sanne, Sanne fra Sneakers og Anne Linnet Band. Sanne, der møder misbrug og manipulation. Sanne der står alene i verden. Sanne, der må kæmpe for at forsørge sin søn. Sanne, der må finde skjulte kræfter i sig selv og finde en måde at forvandle misbrug til kærlighed, gift til medicin og nederlag til musik.

Sanne – The Musical er udviklet og produceret af Langkjær Entertainment og Live Nation, der i fællesskab har stået bag en række af de senere års store danske musicalhits, bl.a. We Will Rock You, Midt om Natten, Kærlighed ved Første Hik! og den kommende Terkel – The Motherfårking Musical. Forestillingen instrueres af Martin Lyngbo, der, som tidligere teaterdirektør for Mungo Park, har markeret sig som én af de mest rutinerede kreative kræfter i dansk teater. Holdet bag musicalen tæller desuden Reumert-vinderne scenografen Benjamin La Cour og dramatiker Line Mørkeby samt kapelmester Joakim Pedersen og koreograf Peter Friis.

Kilde: Pressemeddelelse

Spilleperiode
Koncertsalen i Tivoli, 19. september - 13. oktober 2019
Vejle Musikteater, 5. - 10. november 2019
Odeon, 13. - 17. november 2019
Aalborg Kongres & Kultur Center, 20. - 24. november 2019
Musikteatret Holstebro, 3. - 8. december 2019
Musikhuset Aarhus, 10. - 15. december 2019

Læs mere om forestillingen her

Del artiklen

'Sanne Salomonsens liv bliver til ny stor musical'

Facebook