Populært lige nu

Annonce

Her er modtagerne af Teaterpokalen, Teaterkatten og Initiativprisen 2018

Det blev skuespiller Tammi Øst, der løb med Teaterpokalen 2018 ved Foreningen af Danske Teaterjournalisters prisoverrækkelse på Folketeatret i eftermiddags. Initiativprisen gik til teaterdirektør for Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen, og instruktør Sargun Oshana modtog instruktørprisen Teaterkatten.

Annonce

Tammi Øst modtog i dag Teaterpokalen 2018 for sin rolle som Richard III, som hun spillede på Husets Teater tidligere på året. I prisoverrækkelsestalen var ordene blandt andet: ”Tammi Øst gav los i en præstation, der umiddelbart virkede hæmningsløs, næsten vrængende. Hendes attak var furiøst fra første færd – ordene faldt snart som beskidte øksehug, der måtte inficere de sår, de forvoldte. Snart føg de omtrent sanseligt nydelsesfuldt af munden som maskinpistolsalver.”

Udover Teaterpokalen blev Teaterkatten også overrakt, og i år gik prisen til instruktør Sargun Oshana: ”Han er en mester ud i teatereksperimenter, han skaber scenekunst, der trækker ungdommen ind i teatersalene og han er – som han selv sagde, da vores formand Jakob Steen Olsen ringede til ham – ”den første araber, der modtager prisen”.”

Initiativprisen gik til teaterdirektør på Aarhus Teater, Trine Holm Thomsen, for sit arbejde de seneste tre år på landsdelsscenen: ”Aarhus Teater har undergået en markant forvandling, siden du er tiltrådt som direktør. Du har med en omsiggribende initiativrigdom og et unikt blik for den levende scenekunst fået rusket op i teatret med former og formater, som i den grad gør scenekunsten vedkommende for den brede befolkning, byens borgere og ikke mindst branchen selv.”

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Søren Møller: Anmeldelser er en afgørende del af det økosystem, som udgør hele teaterbranchen

Direktør for Østre Gasværk Teater Søren Møller talte om...

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en...

Tre scenekunstnere udvalgt til Den Unge Kunstneriske Elite

Statens Kunstfond har netop udvalgt 13 kunstnere til det...
Annonce

Søren Møller: Anmeldelser er en afgørende del af det økosystem, som udgør hele teaterbranchen

Direktør for Østre Gasværk Teater Søren Møller talte om vigtigheden af anmeldelser til Foreningen Danske Teaterjournalisters årlige prisuddeling på Folketeatret i sidste uge....