Ny forskning i kunst og sociale fællesskaber

<strong>Ny forskning i kunst</strong> og sociale fællesskaber

Statens Kunstfond og Norsk Kulturråd igangsætter nyt forskningsprogram, der skal bidrage til nye perspektiver på, hvordan kunst virker i samfundet.

Statens Kunstfond har taget initiativ til et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde, der skal kaste lys over forholdet mellem kunst og sociale fællesskaber på den nordiske kunstscene. Forskningsprogrammet skal blandt andet give ny viden om, hvordan kunst udfolder sig indenfor og selv bidrager til at skabe forskellige sociale fællesskaber, og hvilken betydning kunst har for samfundet.

”Kunst spiller en afgørende rolle i samfundet. Vi vil i Statens Kunstfond gerne løfte samtalen om, hvad kunst kan. Derfor sætter vi gang i det nye forskningsprojekt, som skal bidrage til at udforske og formulere forskellige sider ved kunstens rolle og samfundsmæssige funktion. Vi håber med projektet at kunne udfolde den betydning og værdi, mødet med kunst har for os alle, både som individer og i fællesskaber,” udtaler Michael Bojesen, formand for Statens Kunstfonds bestyrelse, i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

Forskningsprogrammets aktiviteter og resultater vil løbende blive udgivet i form af blandt andet publikationer, seminarer og konferencer.

Læs mere om forskningsprogrammet her

Del artiklen

'Ny forskning i kunst og sociale fællesskaber'

Facebook