Iscene anbefaler – endnu mere familiejul

<strong>Iscene anbefaler</strong> – endnu mere familiejul

Jul i Skilsmisseland på Edison 2018. Foto: Katrine Møbius

Cille Melgaard:

Er Cand.mag. i Dramaturgi med speciale i virkelighedsfremstillinger i teatret og på de sociale medier.

Billedserie

Der er alt fra skilsmisseproblematikker og en stor middag til sande røverhistorier og hyggelige forberedelser på programmet i denne uges anbefalinger. Én ting er dog sikkert: det er stadig julen, der er det store omdrejningspunkt.

Jul i Skilsmisseland

Erstat den hyggelige, kernefamiliejul med en splittet, absurd en af slagsen. Tre venner mødes traditionen tro på et værtshus juleaften til det årlige slag julebanko, inden turen går hjem til jul og de dertilhørende familieintriger. Her deler de, hvad december har budt dem hver af stress, pligter og tikkende bomber, der hører højtiden til i en skilsmissefamilie.
Jul i Skilsmisseland, Edison, Frederiksberg, 11. – 15. december. Læs mere her

Den store julemiddag 4 på Teatret Fair Play 2018. Pressefoto.

Den store julemiddag 4

Kom med til julemiddag på Restaurant Fair Play de Luxe, hvor ingenting går som forventet. Sammen med nisserne byder Hr. Larsen på både sjov og ballade, julehygge og sange – og sikkert også en overraskelse. En ting er dog sikkert: det bliver en musikalsk totaloplevelse for hele familien, der afsluttes med risengrød til alle.
Den store julemiddag 4, Teatret Fair Play, Holbæk, 1. – 20. december. Læs mere her

En sand røverhistorie
Teatret Gruppe 38 2018.
Foto: Bo Amstrup

En sand røverhistorie

Læg dig i en hængekøje under en strålende himmel, og oplev den mystiske legende om Görringeskoven. Det er farligt at bevæge sig derind, for man kan blive overfaldet af det værste røverpak. En iskold vinterdag går en gammel munk og hans unge lærling alligevel dybt ind i skoven, for de har hørt en røverhistorie om et vidunderligt mirakel. Og den er næsten for god til ikke at være sand.
En sand røverhistorie, Teatret Gruppe 38, Aarhus, 9. – 19. december. Læs mere her

God jul, Cirkeline

Gør klar til juleaften i hyggeligt selskab med Cirkeline og hendes musevenner Frederik og Ingolf. Der er meget, der skal nås på en juleaftensdag og de tre venner pakker gaver ind, fletter julehjerter og henter et juletræ ude i skoven. På vejen møder de den skurkagtige kat, de sjove skovnisser og snemusen Knud med den røde tud.
God jul, Cirkeline, Musikhuset Aarhus, Aarhus, 16. december. Læs mere her

God jul, Cirkeline i Musikhuset Aarhus 2018. Foto: Zangenbergs Teater

 

Del artiklen

'Iscene anbefaler – endnu mere familiejul'

Facebook