Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

Det fængende teaterfoto

Hvordan skyder man det fængende teaterfoto – og hvad skal det kunne? ISCENE har talt med fotograf Emilia Therese om arbejdet med plakater, pressefotos og de intense stemninger, som skal fanges, så publikum får en fornemmelse af forestillingen.

Et plakat-foto med udfordringer

Plakatbilledet skal kunne stå alene og sælge forestillingen et år frem. Jeg laver research og er i tæt dialog med teatret, instruktør og scenograf for at komme så nært det endelige udtryk i forestillingen som muligt. I sådan en proces er der mange ønsker og interesser, der skal bringes sammen. Ved plakatbillederne er det fotografens opgave, sammen med teatret, at skabe og iscenesætte en fortolkning, fri af fysiske rammer, og hvor det er muligt at tilføje en ny vinkel.

Hva så Europa på Mungo Park Kolding 2018. Foto: Emilia Therese

I tilfældet med billedet til Mungo Park var manuskriptet stadig under produktion, men teatret var rimelig klare på deres idé. Forestillingen er et absurd familiedrama, der handler om Europas fremtid og nye generationer. Forestillingen foregår ved en strand, og vi tog derfor til Rømø, hvor vadehavet skulle skabe en poetisk ro i billedet. Da vi kom frem, var vejret ekstremt, og konceptet blev i den grad udfordret. Det var koldt, stormende, og regnen piskede ned. Vejrforholdene påvirkede optagelsen, udfordrede hele holdet, og vi var derfor nødt til at træffe nogle hurtige og konsekvente beslutninger.

I stedet for ro, besluttede vi at gå videre med billedet, hvor Isa Marie Henningsen træder kraftfuld frem og har et langt mere dramatisk udtryk, end det oprindeligt var tænkt. At vi har taget denne beslutning påvirker ikke manuskriptet og historien, men bringer emnet frem, og giver forhåbentlig publikum lyst til at gå i teatret for at opleve mere.

Det følsomme portræt

Det kan være en følsom proces at få et stærkt udtryk frem. Med billederne af Paw Henriksen fra monologen Mig og Tyson (Teater Grob 2017) var det vigtigt for mig både at portrættere ham som en barsk bokser og en person med den skrøbelighed, som alle mennesker har. I billederne her skulle der både være styrke og sårbarhed, og der arbejdede jeg med at lukke alt i rummet ude, både fysisk og mentalt. Det kan være udfordrende, når der står et helt hold omkring én, så der kræver det en god ro.

Mig og Tyson på Teater Grob 2017. Foto: Emilia Therese

Det gode teaterfoto

Som teaterfotograf skal man være god til at kunne sætte sig ind i teatrets og skuespillernes processer. Det er vigtigt, at der er et stærkt samarbejde, så man får de bedste værktøjer til at kunne formidle det visuelle udtryk.

Jeg slår meget på, at vi ikke må fortælle alt i ét billede. Ligeledes er der heller ikke nogen grund til at skrive “VINTERMOTIV” under maleriet af et snelandskab. Det kan publikum godt selv se.

Det visuelle udtryk skal henlede publikum til den oplevelse, de har i vente. Billedet må gerne være finurligt, dramatisk eller morsomt, og give beskueren lyst til at dvæle ved motivet, både før og efter man har set forestillingen.

I pressebilleder, hvor jeg skal fange den historie, de fortæller på scenen, og de hurtige situationer i spillet, kan det nogle gange være smukt og befriende at skære helt ind til benet. Til der hvor man tør lade scenografien stå rent og skuespillerne skabe en enkel og intens stemning.

Riget på Det Kongelige Teater 2018. Foto: Emilia Therese

Det synes jeg fx lykkes i billedet med Kirsten Olesen i Riget (Det Kongelige Teater, 2018). Her giver den stillestående skælven i billedet nærmest en rislen ned ad ryggen på én, uanset om man kender historien eller ej. Mens Hospitalet (Aarhus Teater, 2017) var et iscenesat billede, hvor vi skar alle forstyrrende elementer væk for at vise en statisk realisme af hospitalsverden, man som patient kan risikere at opleve.

Hospitalet på Aarhus Teater 2018. Foto: Emilia Therese

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...