Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...

Ny festival sætter fokus på følelsen af ubehag

Publikum får udfordret deres komfortzone, når Toaster og Live Art Danmark præsenterer kuraterede værker på performancefestivalen Managing Discomfort. Temaet for festivalen er ubehag. Den...
Annoncespot_imgspot_img

Kan alle se performance?

Performance-feltet dækker mange forskellige udtryksformer fra billedkunst og scenekunst til forskning og publikumsinddragelse. Feltet er småt i Danmark, og for mange er det et ukendt land. Men her er masser af stof for de mange, mener tre af Danmarks førende aktører inden for feltet – Secret Hotel og Live Art Danmark. Kom med bag om dansk performance her. 

Ellen Friis og Henrik Vestergaard fra Live art og Christine Fentz fra Secret Hotel peger på hver deres måde at lave noget på sammen i nuet, da jeg spørger dem, hvad performancegenren kan i forhold til publikum sammenlignet med andre scene-genrer. ”Performance er en live undersøgelse med et åbent udfald. Kunstformen peger på “kunst” som proces. I de fleste andre kunstformer er processen – undersøgelsen – afsluttet og fastlåst i værket, når det bliver offentliggjort”, siger Live art. Christine Fentz kalder i stedet performanceoplevelsen for ”Nu-hed”, som bl.a. handler om at lege bevidst med fiktionskontrakten, fx at blande spillere og publikum og forskellige genrer. 

I det aktuelle værk Vandringsforelæsning om myrer mixer Secret Hotel således scener, lydlandskaber, foredrag, dufte og smagsprøver sammen til en sansemættet totaloplevelse, som publikum bevæger sig igennem. I værket oplever de på egen krop, hvordan myrens verden lyder, lugter og smager, og hvordan insektets hjerne og sociale strukturer er skruet sammen. ”Det enkelte projekt afgør, hvilke udtryksformer vi arbejder med”, siger Christine, men det centrale i Secret Hotels virke er at ”give folk mulighed for at forbinde eller genforbinde sig med den naturlige verden, livsverden, eller naturen om du vil”. 

Også Live art låner ”strategier, værker og teknikker uanset hvilket felt, de stammer fra, bl.a. gastronomi, virtual reality, rollespil, musical, performancekunst og teater”. Ellen Friis og Henrik Vestergaard lægger vægt på ”at trække kunsten ned på jorden og vise, at den er et redskab, alle kan betjene sig af”. De nævner samarbejdspartneren Sibylle Peters performance Børnebanken som et eksempel på den tankegang, der samtidig har et aktivistisk perspektiv. I Børnebanken grundlægger de deltagende børn deres egen bank og udvikler en ny gangbar valuta, der kan bruges i nogle af byens butikker, mens performancen står på. Med denne type performance ønsker Live art at få deltagerne til at tænke over samfundets strukturer og på hvilke af dem, vi kan ændre på. ”Når selv børn kan udvikle en bank, hvorfor skal en voksen så finde sig i Danske Bank og Nordeas fiksfakserier,” spørger de og fortsætter: ”Vores arbejde med værker for, med og af børn har en lang pegefinger, der er rettet mod de voksne. Den siger: Se hvor nemt det er. Selv børn kan.”

Performancegenren kan af udenforstående opfattes som en lukket klub for folk med særlige præferencer, så vi spørger, hvem de to grupper spiller for. Live art ”ønsker at inddrage alle grupper og folk i alle aldre”. ”Godt nok kan kun få blive en ny Picasso, men enhver kan forstå hans forsøg på at indfange flere tider i samme billede og selv tænke videre ud fra det. Tilsvarende kan alle forstå ideerne i en god performance,” siger de, men erkender, at der for mange mennesker er langt hen til de små scener og gallerier, hvor performance typisk finder sted.  

LÆS OGSÅ: “For få år siden var det ‘hippie’ – nu er det ‘hipt’”

Christine Fentz fra Secret Hotel forstår, at man som tilskuer kan opleve, at man mangler referencer, og ”at de optrædende så at sige står med ryggen til én, uden at ænse én”, hvis man ser en hardcore formundersøgende performance uden at have andet end børneteater og musicals i bagagen. ”Men hvis man bliver klædt lidt på, så kan en novice sagtens have en god oplevelse af selv relativt svære eller mere krævende værker,” mener hun og forklarer det, hun ser som udfordringen: ”Overordnet lærer vi gennem skole og generel socialisering, at vi skal forstå alt det, som vi præsenteres for i det kunstneriske og kulturelle felt. Bortset fra musik, hvor vi godt ved, at vi gerne ”bare” må opleve. Hvis vi kunne lære børn, unge og andre kommende teatergængere, at de først og fremmest skal opleve og ikke behøver partout også at forstå – så ville færre frustrationer måske opstå?”

Liveart.dk

  • Liveart.dk blev grundlagt i 2004 af Henrik Vestergaard, der er cand.mag. i Teatervidenskab, og Ellen Friis, der er uddannet fra Kunsthochschule Berlin i bl.a. performancekunst og interdisciplinære kunststrategier for det offentlige rum. 

  • Live art har base i København, men laver projekter i hele landet og i udlandet. 

  • Liveart.dk har organiseret 11 internationale festivals for børn og voksne og over 40 andre events, samtalekøkkener, bogudgivelser, videoserier, symposier mm.

  • Gennemgående temaer for Liveart.dk er bl.a.: Hvordan kan man inddrage publikum som medskabere og kritikere af værker? Hvordan er børns rolle i samfundet og de voksnes forventninger til dem?

  • Liveart.dk modtager driftsstøtte fra Statens Kunstfond.

Secret Hotel 

  • Secret Hotel blev grundlagt i 1999 af instruktør og dramaturg Christine Fentz og dramaturg Synne Behrndt.

  • Secret Hotel har base i Aarhus og driver desuden et mindre recidency-center i Mols Bjerge.

  • Secret Hotel har turneret i Danmark og udlandet siden 2008 og arrangerer gæstespil, kunstnerophold og workshops og kuraterer og producerer for danske og internationale kunstnere. 

  • Gennemgående temaer for Secret Hotel er publikumsinddragende scenekunst – oplevelser, der er umiddelbart sanselige – nærværende – og på samme tid stimulerende for intellektet.

  • Det meste af Secret Hotels arbejde er støttet af Statens Kunstfond.

Læs mere om Secret Hotel her og Live Art Danmark her

Seneste

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis...

Data kan også være gavnlig i den kreative proces

Der var fokus på tips og tricks til brug...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis deres præg på den kommende sæson på Teater Momentum, hvor de sammen står bag det...