Del

Sanne Søndergaards show Kontroltaber satte gang i kønsdebatten – for overvægten af mandlige anmeldere var stor, og flere kvinder satte spørgsmålstegn ved, om mandlige anmeldere kan give kritik af en feministisk standupper, som kritiserer det mandlige køn. Morten Hede, der er anmelder på Jyllands-Posten, blev en del af debatten. Men hvad er anmelderens rolle i dag, og skal han/hun vitterligt inkludere sit eget køn i forhold til anmeldelsen? Læs her JP’s anmelder Morten Hede give sit modsvar i debatten.

Jeg stak hånden ind i en hvepserede, da jeg i min anmeldelse i Jyllands-Posten gav Sanne Søndergaard en middelkarakter for sit comedyshow Kontroltaber. Showets bedømmelse, vil jeg dog mene, er det, der har fået mindst omtale, fordi anmelderne overordnet set har været enige i 3-4 stjerner til showet.

Nej, det er et langt mere kønspolitisk problem, der bliver taget op på Facebook og Twitter, og som ISCENE nu har omtalt i en artikel (Læs artiklen her) Et spørgsmål om, hvorvidt en mand er i stand til at anmelde et comedyshow af en kvinde om at være kvinde.

I min indledning i anmeldelsen skrev jeg blandt andet: ”Og kan jeg overhovedet som mand mene noget om dette show, uden at det skyldes mit køn?”

Jeg erkender, at min formulering i dette afsnit kunne have været bedre. Og når de fleste af debattens øvrige stemmer kun lægger dette afsnit til grund for sin fortørnelse, fordi resten af anmeldelsen er gemt bag en betalingsvæg på jp.dk, så er det klart, at diskussionen bliver unuanceret.

Men formuleringen var ikke ment som en erkendelse af min egen inhabilitet, sådan som flere opfattede det. Den var ment som en erkendelse af, at hvis jeg kritiserer showet, vil det af nogle blive opfattet som et angreb på feministerne, fordi jeg er en mand, og ikke som et udtryk for en saglig vurdering med udgangspunkt i min viden om kunstformen. Den pointe, håber jeg, er mere tydelig for de JP-abonnenter, der har læst resten af anmeldelsen.

For det er naturligvis ikke min holdning som scenekunstkritiker, at mænd ikke kan anmelde et comedyshow, fordi det er ’kvindehumor’ eller har feministisk indhold. Tanken er i sig selv absurd. Skulle jeg så heller ikke kunne anmelde teater med en kvindelig hovedrolle? Skulle jeg holde mig væk fra Indenfor murene, fordi jeg ikke er jøde? Skulle jeg undlade at anmelde Shakespeare, fordi jeg ikke er englænder?

Og hvis det var sådan, skulle medierne jo have et helt arsenal af lige kompetente anmeldere med forskellige typer kønsdele, hudnuancer og politiske observanser stående klar i kulissen, blot for at kunne dække det danske kulturliv. At antage, at jeg som kritiker ikke er i stand til at være saglig, fordi jeg er en mand, er som at antage, at en revisor ikke kan regne, fordi vedkommende kommer fra Fyn. Ja, det er plat, ikke?

Vi skal huske på, at showet ikke er annonceret som et feministisk comedyforedrag, men som et offentligt standup-show om kontroltab. Og selvom jeg udmærket kendte til Sanne Søndergaards tidligere shows, og hendes engagement i kønsdebatten, gik jeg til showet med et håb og en forventning om, at showet henvendte sig til hele sit publikum. Og hele publikum indebærer altså også ikke-feministiske mænd og kvinder.

Efter to timers show udelukkende om at være kvinde og dermed offer for mænds diskriminationer og krænkelser, gik jeg hjem fra teatret og tænkte: “Hvordan skal jeg kunne anmelde det her show uden at forholde mig til mit eget køn? Og er jeg virkelig nødt til at skrive eksplicit i Jyllands-Posten, at jeg ikke er mandschauvinist, krænker eller sexist, selvom jeg er en mand, hvis jeg ikke vil misforstås?”

Men jeg nægter at skulle forsvare min saglighed, når angrebet er så usagligt, som kommentarerne på de sociale medier har været. Og jeg nægter at bruge mit køn, min seksualitet, min hudfarve eller min religion som værn eller våben i forbindelse med mit arbejde.

Kritikken er saglig, og det skal den blive ved med at være. Hvis vi kun anmeldte, hvad vi selv havde en personlig interesse for, eller de personer, som lignede os selv, så ville den kvalificerede modtagelse af et kunstværk hurtigt blive fattig og meningsløs.

Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.