Der er så meget fantastisk teater i disse dage og nu, hvor det er vinterferie, har vi samlet et lille udbud af de mange forunderlige forestillinger, som du kan opleve i den kommende uge. Her er fx børneteater med masker, Astrid Lindgren-fortællinger og Ole Lund Kirkegaard-komik. Dans i nye formater og performance, der tager livtag med vores teknologiske hverdag. Der er musikteater med H.C.Andersen for voksne og en doku-fortællling om et virkeligt selvmord. Kort sagt – dansk teater kan og rummer det hele, så her er et lille udpluk til inspiration fra landets fire største byer.
God fornøjelse og go’ vinterferie!

København

For børn og unge

Finn og de fem fajl – Zangenberg Teater

“Hvordan-får-man-sin-teenager-ud-fra-sit-værelse-i-vinterferien?” – det kunne fx være ved at lokke med forestillingen Finn og de fem fajl.  For her lover teatret “et univers, der minder om Ole Lund Kirkegaard og Anders Matthesens Ternet Ninja – bare som teater”. Det handler om Finn, som har det svært i skolen, hvor de andre er gode til alt det, som Finn har svært ved. Til gengæld er Finn god til at tegne – ”men det kan man ikke leve af”, siger hans mor.

Aldersgruppe: fra 12 år
Zangenberg Teater frem til 24. februar. Læs mere her

Finn og de fem fajl – Zangenberg Teater. Pressefoto

Pinocchio – Anemonen

Her er Carlo Collodis fantastiske klassiker Pinocchio i ny version, hvor skuespillere, dukker og musik spiller sammen i en opsætning med ”vild og gakket komik” lover teatret.  Det handler om dukken, der skal lære at blive menneske og hans farefulde færd i en verden fuld af sære skikkelser, forunderlige hændelser, fristelser og bedrag.

Aldersgruppe 8 – 12 år
Gæstespil af Patrasket på Anemonen frem til 24. februar. Læs mere her

Pinocchio. Pressefoto

Rasmus klump og den sure snemand – Glassalen Tivoli

Er du vild med Rasmus Klump, kan du nu opleve Klump og veninden Flora på vej mod Pingonesien for at møde Pingo. Det hele udspilles på blot 20 minutter, og udover Klump og vennerne medvirker også børn fra Tivolis balletskole.

Aldersgruppe: 2-7 år
Glassalen i Tivoli frem til 27. februar. Læs mere her

Rasmus Klump. Glassalen i Tivoli. Pressefoto

For voksne

Kejseren – Teater V

Musikteaterensemblet Livingstones Kabinet har urpræmiere på Kejseren, der er en frit fabulerende, fræk og antikapitalistisk fortolkning af H.C. Andersens Kejserens nye klæde.
Her er hentet inspiration fra 30’ernes tyske cabaretter og Brechts politiske teater, sat op med nykomponeret musik, skuespil, sang, råbekor og et stærkt visuelt sceneunivers, hvor fire skuespillere/sangere/musikere og et børnekor viser, at Kejseren har  regeret længe nok, og det nu er på høje tid med alvorlige forandringer.

Gæstespil af Livingstones Kabinet på Teater V frem til 2. marts. Læs mere her

Kejseren. Foto: Bjarne Stæhr

Når Naturen Kalder – Bådteatret

Moderne tematik i kropslig og musikalsk performance. Her er lyd, dans og bevægelser i samspil, mens der sættes fokus på aktuelle debatter fx om, hvordan ny teknologi spiller sammen med den måde, vi lever på. Som de selv siger: “Når jeg cykler, mærker jeg, at mine fødders træden i pedalerne får mig til at bevæge mig fremad. Med min smartphone er jeg ikke så klog.”

Frem til 28. februar på Bådteatret. Læs mere her

Når naturen kalder. Pressefoto

Odense

For børn  og unge

Mio min Mio – Odense Teater

Mio, min Mio er baseret på Astrid Lindgrens fængslende og eventyrlige klassiker, der handler om, hvor svært livet kan være, når man som ni-årige Bo Vilhelm Olsen er forældreløs og bor hos en adoptivfamilie, der ikke bryder sig om børn.

Aldersgruppe fra 7 år
Odense Teater frem til 14. marts. Læs mere her

Mio min Mio på Odense Teater. Foto: Emilia Therese

For voksne

16.29 – Momentum

Var du vil med dramatiker Sarah Kanes 4.48 Psychosis – er dette doku-fiktionsdrama måske også noget, der kan have interesse. Her er selvmordet igen i centrum, da mere end tusind mennesker ser med den 10. maj 2016 klokken 16:29, da 18-årige Océane springer ud foran et tog og live-streamer sit selvmord. Fortællingen er baseret på en virkelig begivenhed.

Momentum frem til 20. februar. Læs mere her

Aarhus

For børn

Arternes oprindelse – Teaterhuset Filuren

Det handler om den store betydning, ethvert lille menneske har i den store fortælling. Her er magi og masker i en historie, der er inspireret af den sande historie om Mary Anning, der i 1811 udgravede det første Icthyosaurus skelet. Hendes utrolige fossilfund af det gigantiske vandkrybdyr og flyvende reptiler blev de første beviser på evolutionen.

Aldersgruppe fra 7 år
Teaterhuset Filuren i samspil med Thalias Tjenere frem til 22. februar. Læs mere her

Arternes oprindelse. Teaterhuset Filuren

For voksne

Breaking News – Teatret Svalegangen

”Fra nu af laver vi kun nyheder, som trænger helt ind i deres inderste følelsesliv” lover de i forestillingen, som er en moderne satire der sætter spørgsmålstegn ved mediernes agenda og os som medieforbruger, mens den undersøger, hvad det gør ved mennesker at leve med nyhedsfeedets fortættede virkelighed.

Teatret Svalegangen frem til 20. marts. Læs mere her

Breaking news. Teatret Svalegangen. Pressefoto

Parasitterne – Aarhus Teater

”Carl Erik Soyas tidløse klassiker Parasitterne er en både grovkornet og raffineret satire over den menneskelige snylter,” lover teatret. Det er fortællingen om den skruppelløse og pengegriske Hr. Gruesen, hans kone, Oline, og et rotteplaget hus, hvor de lejer værelser ud. Da den rige Miss Olson indlogerer sig, ser Gruense sit snit til at få fat i hendes million, og lægger en plan. Læs interview med instruktøren her.

Aarhus Teater frem til 13. marts. Læs mere her

Parasitterne på Aarhus Teater. Foto: Anna marìn

Aalborg

For børn

Fyrtøjet – Aalborg Teater

Fyrtøjet er H. C. Andersens kendte og elskede eventyr om den gæve soldat, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og rundetårn og med prinsessen og det halve kongerige.

Aldersgruppe fra 5 år.
Aalborg Teater frem til 30. marts. Læs mere her

Fyrtårnet Aalborg Teater. Foto: Lars Horn / Baghuset

For voksne

Myopic Time – kort tid – Teater Norkraft

Dans som du slet ikke kender det! Lover teatret om Myopic Time, der er et helt nyt greb om den vertikale dans som nycirkusgenre og ikke mindst som dansedisciplin.  Som i traditionel vertikal dans manipulerer den vertikale danser sin tyngde ved hjælp af styrke og smidighed, men i dette setup påvirkes hun desuden af den skiftende modvægt. I et sirligt og komplekst balancesystem med snore, veksler og taljer hænger den udspændte vertikal-danser, Esther Wrobel. Her angives bevægelser i kilo og gram, mens tiden løber ud i ”saltet”.

Teater Norkraft 13. og 14. februar. Læs mere her

Myopic Time.Foto: Christoffer Askman