Del

Redaktionen har samlet de seneste anmelderroste forestillinger til din weekend. Her er klassisk drama i en flot modernisering, energifyldt indblik i ungdommen, en countryforestilling om fællesskabet og en mesterlig nyopsætning af et utroskabsdrama.

Et dukkehjem på Aalborg Teater

ISCENEs anmelder var “helt solgt” til Noras charme i Aalborg Teaters Et dukkehjem. Her blev Henrik Ibsens gamle drama både aktuelt og så fungerede teknikken glimrende. ★★★★

Anmeldelse: Nanna Skaarup Voss charmerer publikum i Aalborg Teaters udgave af Nora som (pri)madonna

Et dukkehjem på Aalborg Teater, 2019. Foto: Allan Toft

Eksplosioner på Teatret Masken

Eksplosioner byder på et energifyldt indblik i ungdommen. Her er fortællinger fra et virkeligt liv baseret på de unges egne beretninger og fortalt med fængende visuals og dunkende DJ-beats. ★★★★

Anmeldelse: Eksplosioner er en billedflot fortælling om ungdommens liv

Eksplosioner på Teatret Masken. Foto: Ingrid Riis​

The BeatRoots af Teatergrad

Countrybandet The BeatRoots var i opløsning i 5-6 timer. Heldigvis for os fandt de sammen igen og trykker alle genrens banaliteter af i en helstøbt forestilling om fælleskaber og individualitet. ★★★★★

Anmeldelse: The BeatRoots – Country med kant og hjerte

The BeatRoots. Foto: Per Morten Abrahamsen

Betrayal på Harold Pinter Theatre i London

Kan en kvinde elske to mænd samtidig? Og hvilke følelser bryder ud, når utroskaben kommer for dagens lys? Det berømte trekantsdrama Betrayal fra 1978 strålede i en mesterlig nyopsætning. ★★★★★

Anmeldelse: Nyopsætning af Harold Pinters berømte Betrayal om utroskab er et sandt mesterværk

Betrayal på Harold Pinter i London. Foto: Marc Brenner