I et nyt ugentligt indspark giver ISCENEs journalister et blik på ugen, der gik i dansk teater – med få afstikkere til udlandet. I denne uge er det skribent Anne Liisberg, som fører pennen.

Efter en tumultarisk uge med pseudo-debat i Team-Ghitas tegn, vendte vi os i denne uge mod emner og debatter, der handler om reelle glæder og udfordringer i scenekunstens verden.

Øverst på dagsordenen stod selvfølgelig den endelige ordlyd af kulturminister Mette Bocks teaterlovsrevision, der udløste både jubel og kritiske spørgsmål. Revisionen har været undervejs et stykke tid og Bock har både digitalt og analogt inddraget scenekunstnere fra alle fag og regioner i det danske land. Det helt store opgør med teaterloven blev det ikke, nærmere en lille revision, der nok sætter markante fingeraftryk, men ikke investerer nye penge i dansk teater – og som ifølge en del debattører ikke respekterer armslængdeprincippet.

En teaterlovsrevision indebærer kulturpolitiske valg. Det har alle forståelse for, men der stilles fra både branchen og forskningsmiljøerne spørgsmålstegn ved Bocks beslutningsgrundlag for de øremærkede bevillinger til bestemte teatre, der fremover skal fungere som ”regionale kraftcentre”. Hvilke kriterier, der ligger bag udvælgelsen af netop de 4 teatre (Randers Egnsteater, BaggårdTeatret/Svendborg Egnsteater, Aveny-T og Fredericia Teater), og ikke alle de andre teatre, der også gør det godt, fremgår ikke, hvilket selvfølgelig skaber frustreret forundring blandt alle de forbigåede. Dispositionen indbyder også til en generel debat om, politikere skal udstikke klare rammer eller om vi også på teaterpolitikkens område er nået til micro-management-æraen.

Læs mere i Berlingskes grundige opsamling af debatten her

Læs om de fire teatres reaktion på Kulturmonitor.dk her

Større opbakning var der til andre elementer af revisionen. Et løft af 14 af de øvrige egnsteatre på 22 millioner årligt over de næste 4 år kompenserer for det hul i teatrenes kasse, som opstod, da amterne blev nedlagt. Den bevilling må gerne blive til en investering efter de 4 år, da egnsteatrene også til den tid vil være garanter for teater med demografisk og geografisk spredning – også til de knap så teatervante. En sidste øjebliks besindelse på beskæring af formidlingskronerne til børn og unges teaterbesøg trækker samme vej, om end det – skulle jeg mene – helt indlysende løft af støtten til projektteatrene, hvoraf en del henvender sig til børn og unge, udeblev. Udviklingspuljen blev ligeledes nedlagt, og Statens Kunstfond står altså ret ene om at smøre sine midler tyndere og tyndere ud over den brede vifte af scenekunstneriske projekter og scener, der jo bliver flere i antal for hver ny generation. Brancheorganisationen Dansk Teater påpeger således, at revisionen er et nulsumsspil, hvor især projektteatrene og de ressourcesvage rammes, bl.a. med beskæringen af formidlingstilskuddet på voksenområdet.

Læs også Dansk Teaters kommentar til teaterlovsrevisionen her

Nu skal revisionen ud og virke, debatten er helt sikkert ikke afsluttet. Debat for mere eller mindre lukkede døre er der nok også i økonomiafdelingen på Den Danske Scenekunstskole, der kom ud af 2018 med et underskud på 3,6 millioner pga. budgettekniske udfordringer på lønposterne, der ikke er blevet fanget i tide. Skolen er nu sat under skærpet opsyn af Kulturministeriet, der også vil give lån de kommende to år, så skolen kan genoprette økonomien og samtidig sikre, at undervisningsplanerne følges.   

Læs mere om sagen på theworldnews.net her

Og så slutter vi ugen af med at pege frem mod kunst og ikke debat i kommende uge, hvor du kan komme til nycirkusfestival i København, Odense og Aaarhus, se programmet på www.kittjohnson.dk