Del

Erhard mod monopolet
27. mar - 16. apr 2019
Mungo Park i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 4

Forestillingen spiller herefter på Aveny-T frem til 9. maj 2019

Bertel Haarder, tidligere minister og nu medlem af folketinget for venstre, anmelder her Erhard mod monopolet. En forestilling, som Bertel Haarder absolut mener, er værd at se. Læs selv hvorfor.

”Hvem var Erhard Jacobsen?”, spurgte min ellers meget kyndige medarbejder på Christiansborg. Det gibbede i mig. Er det virkelig så længe siden, den ildsprudende Erhard var Danmarks mest folkekære politiker, der rejste land og rige rundt og beskyldte Danmarks Radios ungdomsafdeling for at være infantil, kommunistisk og det, der er værre. Han var elsket af den brede befolkning og samlede store forsamlinger, når han angreb mediepaverne i Gyngemosen (i Gladsaxe, hvor TV dengang havde til huse).

Charmerende var han, og en utroligt dygtig retoriker, der på festligste vis hidsede sig selv op og henrykkede sit publikum. Jeg oplevede ham på Rønshoved Højskole, hvor han kom en time for sent, sprang op på talerstolen og råbte: ”Nu er jeg her, hvad skal jeg så tale om?” ”Danmarks Radio”, blev der sagt, og så fik DR med grovfilen på festligste vis. ”Hvad mere?” spurgte han. ”Folkeskolen”, blev der sagt, og så fik de venstreorienterede lærere en skideballe – og sådan fortsatte det.

Erhard mod monopolet på Mungo park. Pressefoto

Nu kan man opleve hans festfyrværkerier i Mungo Parks nye stykke Erhard mod monopolet, der kører frem til 16. april i festsalen på Grønnemose Skole i Høje Gladsaxe i Peter Langdals udgave. Det er en virkelig god idé at riste denne rune over Erhard. Han er det levende dementi af påstanden om, at danske politikere er kedelige og dårlige talere. Han repræsenterer en helt særlig epoke i Danmarkshistorien med utrolig materiel fremgang, ikke mindst i Gladsaxe, og en konfrontatorisk kulturdebat under indtryk af ungdomsoprøret, Vietnamkrigen, nymarxismen på universiteterne, den seksuelle frigørelse og alt det, der udfordrede, ikke blot borgerskabet, men også hele det jævne parcelhusfolk, hvis interesser han forstod og forsvarede. 

Jeg var på forhånd bange for, at det var umuligt for en skuespiller at matche Erhards charme og karisma, men jeg må sige, at Henrik Prip er tæt på at nå de erhardske højder i første akt, som beskriver Erhards storhedstid, da han var visionær og gavmild borgmester i Gladsaxe og folkekær deltager i TV-programmet ”Spørg bare” med “Cleo” og Simon Spies. Det var paradoksalt nok Danmarks Radio, der med det populære program gjorde ham landskendt og gav ham en national platform.

Erhard mod monopolet på Mungo park. Pressefoto

Man kan sige, at han og Danmarks Radio på mange måde havde et symbiotisk forhold. Hvad skulle han have gjort uden Danmarks Radio, og hvad skulle Danmarks Radio have gjort uden den utrolige reklame, han gjorde for børne-og ungdomsudsendelserne, som de færreste ville have bemærket uden hans mod-kampagne. Siden er især børneudsendelserne blevet ikoniske.

Det har Langdal fint med i stykkets afslutning, som desværre skæmmes af alt for megen snagen i Erhards og fru Kates privatliv. Hvad skal det til for? Det er jo ikke de private trakasserier, der gør Erhard værd at mindes.

Han skyldte i høj grad DR sin popularitet, som han omsatte til 14 mandater i Folketinget i 1973, da han havde brudt med Socialdemokratiet. Han dannede partiet Centrum Demokraterne og væltede regeringen Anker Jørgensen (da han løb tør for benzin og kom for sent til en afstemning).

Erhard mod monopolet på Mungo park. Pressefoto

På det store vælgermøde i Tinghallen i Viborg (som var mit første vælgermøde som folketingskandidat) henrykkede han som altid forsamlingen og overgik langt Glistrup (der også var ny partistifter). Så meget talte han sig op, at han slet ikke kunne stoppe, da mødet var forbi. Mens kandidaterne fik øl og snitter i baglokalet efter mødet, fortsatte han med sine festfyrværkerier og glemte helt at slappe af.

Ved et senere valg angreb han i den afsluttende partilederrunde en historielærer i Albertslund, der ifølge Erhard ikke underviste i andet end revolution! Han blev irettesat af studieværten Flemming Madsen – og fik derved endnu flere stemmer! 

Da jeg på Venstres amtsbestyrelsesmøde antydede, at Erhard var gået for vidt, blev jeg korrekset af amtsformanden, der tilfældigvis var lærer på samme skole, og som kunne bekræfte alt, hvad Erhard havde sagt!

Erhard havde nemlig ofte ret i sine anklager. Også når det gælder kritikken af Danmarks Radio. Og så havde han en enestående fornemmelse af folkestemningen.

Erhard mod monopolet er absolut værd at se. Dels af historiske grunde, dels på grund af gode skuespillerpræstationer. Det er god underholdning, som er værd at se, fordi det handler om kulturdebatten og tidsånden i 70’erne under den kolde krig.

Bertel Haarder (født 7. september 1944 i Rønshoved) er en dansk politiker og folketingsmedlem fra partiet Venstre. Han har været minister i flere regeringer, senest 28. juni 2015 - 28. november 2016 som kultur- og kirkeminister. Han har været undervisningsminister i mere end 15 år og er desuden forfatter til talrige kronikker og samfundskritiske bøger.

'Erhard mod monopolet'
Koncept: Lasse Bo Handberg
Medvirkende: Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani, Jonas Munck-Hansen, Anders Budde Christensen
Iscenesættelse: Peter Langdal
Dramatiker: Lasse Bo Handberg
Scenograf: Karin Betz
Lyddesign: Emil Bøll
Lysdesign: Mikkel Givskov Hansen