”Tiden er kommet, hvor jeg må forlade kommandobroen, og overlade ansvaret for og byrden af de 101 daglige beslutninger til andre som kan videreføre arbejdet”, lyder det fra leder af Nordisk Teaterlaboratorium, Eugenio Barba, der fra næste år forlader lederposten.
Eugenio Barba skriver:
Den 31. december 2020 forlader jeg mit virke som leder af Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro. Opgaven som kunstnerisk koordinator vil blive overdraget til Julia Varley og fra d. 1. Januar 2021 vil det overordnede ansvar være i hænderne på en ny direktør valgt af teatrets bestyrelse.
Vi var fem i 1964, jeg selv og fire unge mennesker, der var blevet afvist af Statens Teaterskole i Oslo, deriblandt Torgeir Wethal der indtil sin død i 2010 deltog i alle teatrets forestillinger og Else Marie Laukvik, som er forblevet ved min side indtil i dag. Vi grundlagde et aktieselskab og delte aktierne imellem os ud fra devisen om, at jorden tilhører dem, som dyrker den. Vi opkaldte gruppen efter den nordiske gud Odin, som slipper sine mørke kræfter løs for at tilintetgøre eller for at bibringe viden. Vi var en lille, nysgerrig og naiv amatørgruppe. Vi var overbeviste om, at for at udfolde det teater, vi drømte om, skulle vi betale af vores egen lomme. I stilhed og med klosteragtig strenghed tog vi vores første skridt som autodidakte mod den indsigt, der også blev erobringen af vores anderledeshed.
I 1966 flyttede vores teatergruppe til Holstebro. Politikerne bød de unge udenlandske skuespillere velkommen og – som noget helt unikt i europæisk historie – støttede de dem generation efter generation selv i de tidlige år, hvor indbyggerne var fjendtligt stemt overfor gruppens mærkværdige måde at lave teater på. Holstebro blev vores fædreland, her blev vores børn født, her blev nogen af os begravet og her foldede vi vores vinger ud.
Med årene ændrede vi os til Nordisk Teaterlaboratorium, et internationalt miljø, som forsker indenfor skuespillernes teknik og de forskellige måder at bruge den på i samfundet. Teatret kan ikke reduceres til udelukkende at være en forestilling, man får adgang til ved køb af en billet. Vores profession har en dimension som ikke kan måles, men som efterlader dybe spor: kvaliteten i menneskelige relationer, opblomstringen af en micro-kultur, virkeliggørelse af et socialt laboratorium, en daglig stædighed, der kommer til syne gennem et spirituelt og politisk engagement, evnen til at udvikle en råstyrke, der kan modstå den slidsomme arbejdsrutine og tidsånden.
Vores laboratorium åbnede vejen for utallige aktiviteter: forestillinger på ukonventionelle steder og i gaderne, alternativ pædagogik og ren forskning, sociologiske undersøgelser, publicering af tidsskrifter og bøger, filmproduktion, regelmæssige møder og udveksling mellem teatergrupper fra det meste af planeten, samarbejde med mestre fra den asiatiske og latinamerikanske tradition og fra den afrobrasilianske kultur. Odin Teatrets skuespillere er i dag både instruktører, foregangsmænd/kvinder for generationer og eventyr-skabere: Vindenes Bro ledet af Iben Nagel Rasmussen, Transit Festival og Magdalena Project af Julia Varley sammen med andre kvinder i faget, Odin Week Festivalen af Roberta Carreri, Landsby Laboratoriet af Kai Bredholt og Per Kap Jensen, anvendelsen af teater som kulturel byttehandel, the International School of Theatre Anthropology (ISTA), Odin Teatrets levende arkiver, og Festugen som teatraliserer og afdækker en bred vifte af Holstebros subkulturer.
I dag er Nordisk Teaterlaboratorium dybt forankret i Holstebros historie og i byens daglige udfordringer. Miljøet består af utallige uafhængige grupper, ledet af teaterfolk, forskere og iværksættere som er præget af en særlig mentalitet: at udforske nye relationer og vilkår gennem skuespillerens virke for at noget uforudsigeligt kan opstå.
Tiden er kommet, hvor jeg må forlade kommandobroen, og overlade ansvaret for og byrden af de 101 daglige beslutninger til andre som kan videreføre det arbejde som jeg og mine skuespillere har destilleret gennem de sidste 56 år. Jeg har været leder af et teater, som ønskede at gribe ind i den omkringliggende virkelighed. Jeg fulgte cirklernes strategi i vandet. Jeg kastede en sten, som jeg vidste hvordan og hvor jeg skulle slynge hen. Cirklerne udvider sig, flytter ting som er tæt på, skaber små usynlige strømme. Men jeg som kastede stenen, hverken kan eller vil bestemme strømmens fremtid.
Som en sky fortsætter jeg min rejse. Jeg prøver på to nye forestillinger med mine Odin-skuespillere. Jeg vedbliver med at møde grupper fra det Tredje Teater. Jeg opgiver ikke min research. Jeg er stadigvæk optaget af overgangen fra skuespillerens indre verden til den første håndgribelige gestus, i det rum, de deler med tilskueren.
Jeg har ingen arvinger eller arv at efterlade. Min viden er ikke videregivet eller ophørt. Den fordamper. Og falder som regn på hovederne af de som mindst venter det.
Eugenio Barba
