Forårsudbuddet i tysk teater byder på mere integrations- og kønsdebat samt fortolkninger af moderne, klassiske romaner. Om turen går til Berlin, Hamborg eller Vesttyskland, er der dog også masser af nyskrevet kvalitetsteater at finde både før, i og efter påskeferien.

Unendlicher Spaß

En af den tyske teatersæsons mest roste forestillinger indtil nu er dramatiseringen af den amerikanske forfatter David Foster Wallaces roman Infinte Jest fra 1996. Med bogen stillede Wallace sig selv den simple opgave at fortælle ”hvordan det føles at leve i nutidens verden uden at fortolke den”. Om det lykkedes, vil kendere af forfatteren vide. I hvert fald er forestillingen med den tyske titel Unendlicher Spaß, som havde premiere på Sophiensaele i Berlin og nu er rykket til Theater Volksbühne, af kritikere blevet kaldt både en ”klog”, ”dyb” og ”sjov” teateraften samt sågar ”det bedste, man længe har set i teatret”. I centrum af fortællingen står brødrene Hal, Orin og Mario, henholdsvis akademiker, gambler og handicappet filmmager med hver deres neuroser og depressioner. De tre flankeres af diverse tragikomiske figurer – mennesker og dyr – som spilles af de samme skuespillere med et bemærkelsesværdigt lille optræk af rekvisitter. Forestillingen er blandt de udvalgte til årets festival for de bedste tyske stykker og blev til offentliggørelsen især prist for sin ”fine fornemmelse for den eksistentielle fortvivlelseskomik”. Så er man ude efter en tænksom, melankolsk men morsom aften i godt kunstnerisk selskab, er Unendlicher Spaß et godt bud.

Unendlicher Spaß, Volksbühne, Berlin, 11. og 12. april 2019 OBS: For tyskkyndige.

Unendlicher Spass. Foto: David Baltzer

Extrem laut und unglaublich nah

Adskillige romaner af samtidsspejlende forfattere er på det tyske teaterprogram i denne sæson, og ungdomspublikummet skal ikke snydes. På Hamborgs største teater opføres i april en dramatisering af Jonathan Safran Foers populære roman Ekstremt højt og utrolig tæt på fra 2005 om ni-årige Oskar, der mister sin far under terrorangrebet på World Trade Center og giver sig ud på en eksistentiel odyssé gennem sin familiehistorie for at begribe sin plads i verden. Romanen blev som bekendt filmatiseret i 2012, og på tysk er den da også allerede sat i scene som teater i 2018 i Hannover. Med denne nye version af instruktør Alexander Riemenschneider kan man forvente en tekst-tro og ambitiøs opsætning – den unge teatermand har nemlig allerede adopteret flere litterære værker til scenen og har omfattende erfaring med ungdomsteater fra blandt andet Schauspielhaus Hamburgs ungdomsafdeling. Har man teenagerne med på påskeferie til Hamborg er Extrem laut und unglaublich nah derfor en oplagt kulturel aktivitet.

Extrem laut und unglaublich nah, Deutsches Schauspielhaus, Hamborg, 11, 13, 15, 16 og 17. april 2019. OBS: For tyskkyndige. Forestillingen er tilladt fra 13 år.

Extrem laut und unglaublich nah. Foto: Sinje Hasheider

Am Königsweg

Går påsketuren til Vesttyskland kan man passende svinge forbi en af de to charmerende byer Aachen eller Karlsruhe, hvor man stadig kan opleve forrige års store, tyske Trump-stykke Am Königsweg af nobelprisvinderen Elfriede Jelinek. Forestillingen er et rablende stream of consciousness-præget tekstvirvar om vor tids politiske og ideologiske sammenbrud med Donald Trump som stort, fedt symbol på elendigheden i pink gamasher og badedragt. Med stand up, sang, monolog, dialog og dans spejler den berømte instruktør Falk Richters iscenesættelse på underholdende vis en verden, der er mere eller mindre af lave. Nok tager forestillingen sin tid og plads – 3 timer og 30 minutter – men mindre synes ikke at kunne gøre det, når Jelinek folder sig ud, og Am Königsweg er da også både uhyre relevant og et særdeles godt eksempel på den tyske verdens ofte konfronterende og kompromisløse teaterstil. Som Falk Richter sagde, da ISCENE interviewede ham om forestillingen sidste år: ”Hele stykket er én lang værgen sig mod de politiske omstændigheder, vi oplever for tiden”. Har man altså ikke før set et Jelinek-stykke, er Am Königsweg et både godt og foruroligende sted at starte.

Am Königsweg, Theater Aachen & Theater Karlsruhe, henholdsvis 6. & 12. april og 14. & 24. april 2019. Med engelske undertekster.

Læs også: Nobelprismodtager Elfriede Jelinek: “Jeg har ikke mere at sige”

Am Königswegaf Elfriede Jelinek med instruktør Falk Richter. Schauspielhaus Hamburg, 2017. Foto: Tat Arno Declair

Status quo

”Det er et stykke, som mænd bør se, fordi de vil forlade teatret med et nyt perspektiv på den verden, de lever i. Og for kvinder, fordi det vil være en lettelse at se en mand kæmpe med hverdagssituationer, ligesom de selv”, har instruktøren af det aktuelle ”#metoo”-stykke på Theater Schaubühne i Berlin, Maja Zade, udtalt om sin debut som manuskriptforfatter. I Status quo er kønnenes roller byttet om: Tre unge mænd, alle kaldet Flo og spillet af den samme skuespiller, bliver konfronteret med et samfund, hvor kvinderne styrer slagets gang. Som henholdsvis apotekerlærling, ejendomsmægler og skuepiller gennemlever mændene, hvad kvinder dagligt må stå model til – i hvert fald hvis man spørger kvinden bag stykket: Spørgsmål til jobsamtalen om børneplaner, klask i rumpen fra chefer og kolleger og anden ydmygende behandling baseret på deres køn. Stykket, som blev skrevet før #metoo-bevægelsen opstod, er baseret på ”præcise observationer af magtrelationer, som er blevet så almindelige, at vi tror, de er normale”, sagde Zade, der har arbejdet som dramatiker på Schaubühne i over 20 år, i et interview. Man er med andre ord ikke i tvivl om forestillingens ståsted og den måske lidt aggressive holdning om, at mænd har godt af en lang spadseretur i kvinders sko. Men selvom denne agenda kan afskrække nogle, er Status quo et sigende og humoristisk portrætteret indblik i, hvad der rør sig i den tyske kønsdebat – også på teatret.

Status quo, Schaubühne, Berlin, 13, 14, 15 & 16. april 2019. Med engelske undertekster.

Status Quo af Maja Zade. Foto: Arno Declair

Amir

Det traditionsrige teater Berliner Ensemble i Mitte, Berlin, har siden Bertold Brecht overtog det med sit berømte kompagni i 1954 været helliget samfundspresserende spørgsmål og nutidsperspektiverende tekster. Siden mesterens dage har man foruden trofast at opføre hans egne stykker i hans ånd fokuseret på tidens politiske og sociale temaer og nye dramatikere. Med den nye leder af Berliner Ensemble – den velrenommerede teater og litteraturmand samt tidligere chef for flere af Tyskland største teatre, Oliver Reese, – har der siden 2018 desuden været fokus på en modernisering og åbning af huset for yngre og mere mangfoldige publikumsgrupper under det overordnede tema ”mere drama”. Således har Resse også denne sæson givet plads til teater tæt på virkeligheden med blandt andre det nyskrevne stykke Amir af den roste tysk-chilenske skribent Mario Salazar. Foldet ud som en kærlighedshistorie portrætterer det en kriminel ung mand i jagten på identitet og et værdigt liv som søn af palæstinentiske flygtninge i nutidens Tyskland. Integrationstemaet er allerede at finde på teaterscenerne og vil sandsynligvis være det hyppigere og hyppigere, og Amir er et af de mest aktuelle, tyske udlægninger af det.

Amir, Berliner Ensemble, 27 & 29. april 2019. OBS: For tyskkyndige.

Berliner Ensemble.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

I et helt år dækker ISCENE den mest aktuelle, radikale, provokerende, kunstnerisk nyskabende og vedkommende scenekunst fra Tyskland. Læs mere om initiativet her