Del

Nu kan du læse anmeldelserne af alle forestillingerne på Copenhagen Circus Arts festival 2019. 

I forrige uge løb Copenhagen Circus Arts festival af stablen, hvor publikum kunne se hele fem forskellige forestillinger, der aldrig tidligere har været vist i København. Som noget helt nyt kan du nu læse anmeldelser af dem alle, når anmeldere fra ISCENEs skriveværksted “Skriv kroppen frem” går i kødet på forestillingerne og har forfattet en kritik.

Hver forestilling bliver anmeldt af forskellige skribenter, så du har rig mulighed for at komme ind under huden på det kunstneriske udtryk.

Anmeldelserne kan findes her

ISCENEs skriveværksted

På skrivekurset har kursisterne arbejdet med at kvalificere den kritiske tilgang til fysisk orienteret scenekunst. Kritikken skulle sigte mod at rumme hele regnbuespektret af oplevelse, analyse og kritisk refleksion samt kunne nå den målgruppe, de nye skribenter gerne ville henvende sig til. Kursets undervisere var Monna Dithmer, der blandt andet anmelder teater og dans på Politiken og Rie Hammer, chefredaktør på iscene.dk og tidligere redaktør på Teater1.