Del

Er du professionel scenekunstaktør? Og er borgerinddragelse en vigtig del af dit arbejde? Alle mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere kan ansøge om tilskud til scenekunstprojekter i området omkring Stengårdsvej i Esbjerg.

’6705 + Staten Kunstfond’

Projektstøtteudvalget for Scenekunst står bag nye kunstoplevelser til borgerne på og omkring Stengårdsvej. Det sker i samarbejde med hele Statens Kunstfond og Esbjerg Kommune i projektet ’6705 + Staten Kunstfond’. Visionen er, at kunstprojekter af høj kvalitet bliver skabt i dialog med områdets borgere og med udgangspunkt i lokale kvaliteter og ressourcer.

Læs nyheden: ’Statens Kunstfond rykker ind i udsat boligområde i Esbjerg’

Hvem kan søge?

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har afsat i alt 1 mio. kr. til aktiviteter i området omkring Stengårdsvej i Esbjerg i perioden frem til 30. juni 2021. Alle professionelle scenekunstaktører: mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, hvor borgerinddragelse er en del af deres kunstnerisk praksis, kan ansøge om tilskud til scenekunstprojekter.

Temamøder om borgerinddragende scenekunst

Projektstøtteudvalget for Scenekunst inviterer til temamøder om borgerinddragende scenekunst i samarbejde med Udviklingsplatformen og Performing Arts Platform Århus. Her kan du høre mere om ’6705 + Statens Kunstfond’ og den nye pulje. Og du kan være med til at dele viden om og diskutere mulighederne i borgerinddragende scenekunst med kollegaer.

København, Udviklingsplatformen, d. 6. maj kl. 15:00 – 17:00

Aarhus, Performing Arts Platform, d. 9. maj kl. 14:00 – 16:00

Se program og tilmeld dig her til temamødet i Aarhus eller temamødet i København.

Kom og oplev Stengårdsvej

D. 12. juni er der informationsmøde på Stengårdsvej i Esbjerg for kunstnere, der er interesseret i at ansøge om støtte til et scenekunstprojekt. Her kan du møde beboere – både unge og ældre – og professionelle aktører i området.

Følg med på kunst.dk