Populært lige nu

Små storbyteatre – kommunalpolitikerne fastholder et bredt teaterliv i København

11 københavnske teatre får status som små storbyteatre i perioden 2025-2028. To andre teatre får støttemidler fra en anden pulje, et teater tages helt...

Teatergrad – Hvad så nu? Hvad gør I uden bevilling?

I denne uge mistede Teatergrad status og den medfølgende støtte som lille storbyteater i København. Teatrets to ledere, Pelle Nordhøj Kann og Christine Worre...
Annoncespot_imgspot_img

C!CAF: Evighedens forpustede maskinrum

Når tilværelsens ulidelige tyngde er både hypnotisk og lovende.

”Jeg holder af hverdagen”, lyder det ikoniske omkvæd fra en dansk poet, der fik stor opmærksomhed som samfundskommentator med sortlakerede negle. Med samme passion ophøjer de to parakrobater i Cirkus Katoen det basale liv til et eksistentialistisk kammerspil. Men helt uden konfronterende effekter. I den moderne cirkusperformance mejsles poesien ud med tunge sække og udholdende kroppe.

Det sorte scenerum er fritlagt, bortset fra 16 rissække og to artister i beskedent arbejdstøj. Med dybt bøjede knæ og en lang ryg bliver hver sæk taget og løftet. I et kontrolleret sving giver de roterende skuldre den tunge sæk en ny plads, genplaceret en armslængde fremme. Rytmisk, og som en velsmurt maskine, løfter og flytter de to artister 10 kilos rissække i en perfekt synkroniserede indsats. Knogler og muskler udgør et levende transportbånd, der pulser fremad, henover gulvet: ned, op og frem i en rullende bevægelse.

Det er tungt og evighedsmaskinen kræver alt. Artisterne er i konstant udveksling og deres forpustede åndedræt hypnotiserer. Det minimalistiske lydspor suppleres kun af raslen fra sækkene, der konstants løftes ind i nye former. Betrædes som smalle veje, indtages som tømmerflåder eller favnes og klistrer modpolerne sammen. Dynamikken er lovende og uforudsigelig. Som når sækkene på imponerende vis toppes øverst på artisten hoved, én efter én, imens underkroppen løbedanser for at indfri den tunge opgave. Indtil præstationen splintres af makkerens perfekte kropsstød, og stablen spredes som en kaskade af sveddråber der stryges af panden. Uanset om det er kærlighed eller overarbejde, så er mennesket ét med sin høst.

De to belgiske akrobater Willem Balduyck og Sophie van der Vuurst fremmaner menneskelivets basale urværk. Kroppenes indsats er en tryllebindende sansning af en uafvendelig cyklus af byrder og muligheder. Forestillingens underspillede kraftpræstation indlejrer sig langsomt. Den kan nydes som en uforpligtende workout pr. stedfortræder. Opleves som en bekræftende og smuk meditation over ying-yang-energien i det inderste maskinrum. Eller tages ind som en stakåndet opfordring til handling. Til at droppe fantasien om et uforpligtende quick fix på altoverskyggende problemer. Fremtidens muligheder nøje forbundet med fortidens indsats. Hvadenten det gælder klimaproblemer, global fødevarekrise eller de helt nære samlivsudfordringer. Opgaven er både tung, smuk og besnærende.

Tag en dyb indånding og kom ind i kampen. Fremtidens hverdage skal ikke nydes fra tilskuerrækkerne.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Dorthe Vincentzen
Dorthe Vincentzen
Redaktør og koordinator i Dansk Artist Forbund. BA i Teoretisk Pædagogik fra Københavns Universitet

Nikolaj Mineka: Applaus bidrager til at flytte fokus væk fra mediernes ansvar

"Kun ved at stå sammen og holde fokus kan vi skabe den forandring, der er nødvendig for at vende denne uheldige udvikling". Sådan skriver...