Moliére går aldrig af mode, og derfor er hans klassiker Tartuffe også med på Tysklands banebrydende teaterfestival Theatertreffen, hvor publikum kan opleve årets ti bedste forestillinger. ISCENE tog et kig på programmet og har samlet en håndfuld anbefalinger – manglende tysk-kundskaber er ingen hindring, for alle forestillinger spilles med engelsk oversættelse.

Tartuffe oder das Schwein der Weisen (Theater Basel)

Moliére går aldrig af mode. Den franske tragikomiker og provokatør er med sine genkendelige karakterer siden den sene renæssance fortsat med at kaste lys over de store ideologiers smudsige skyggesider. Som med Tartuffe fra 1664. Her forfører den charmerende og magtgale hovedperson af samme navn den blåøjede Orgon og hans mor under dække af at være religionens hellige budbringer og viser, hvor galt det kan gå, når man forsømmer den kritiske stillingtagen. Giv klassikeren en tur i den postmoderne vridemaskine med alt, hvad det indebærer af sproglig opløsning, håndholdt kamera og forvrængede kostumer, og du har det tyske bud på fræk folkeforførerkomedie anno 2019. Sangskriveren og skribenten Peter Licht er kendt for at være en arg kritiker af moderne, europæiske samfund, og i hans nyfortolkning med titlen Tartuffe eller det hvide svin er der dømt kapitalismekritik for alle pengene. Her bliver commedia dell’arte til neo-dadaistisk komedie-performance, når temaer som popkultur, populisme og Pussy Riots på satirisk vis tages op i en trods alt tro fortolkning af Moliéres oprindelige motiver: forførelse, hykleri og tyranni. Og det skræmmende er, at det er lige så aktuelt som for 400 år siden.

Tartuffe. Foto: Priska Kettere

Persona (Deutsches Theater & Malmö Stadsteater)

Hvis ikke man nåede at fange nyfortolkningen af Ingmar Bergmans Persona på Malmø Stadsteater i efteråret, har man chancen nu. Forestillingen, som er et samarbejde mellem det svenske teater og Deutsches Theater, er nemlig blandt de ti, der er udvalgt til Theatertreffen. I en moderne udlægning af Bergmans roste stykke om skuespillerinden Elisabet, der mister evnen til at tale og må passes af sygeplejersken Alma, står tyske Corinna Harfouch og svenske Karin Lithman på scenen. Med de to kraftfulde skuespillerinders udforskning af kvindeidentitet skriver forestillingen sig ind i festivalens fokus på kønsroller i et højdramatisk og stærkt visuelt associerende udtryk. I Malmø spillede Harfouch rollen som Elisabet, og i opsætningen i Tyskland er rollerne byttet om. Persona kan derfor også med fordel genopleves, hvis man allerede så den i Malmø. Som noget særligt på Theatertreffen vises to gange en dobbeltversion med først Harfouch og så Lithman i den talende rolle og efterfølgende diskussion med instruktør Anna Bergman.

Læs Iscenes interview med Corinna Harfouch her.

Persona. Foto: Arno Declair

Estado Vegetal (Chile)

Hvad kan vi lære af planteriget? Og hvordan ser et ”vegetabilsk teater” ud? En tilbagevendende begivenhed ved Theatertreffen er det såkaldte ”Stückenmarkt” – en international konkurrence for nyskrevet dramatik, der giver plads til kunstneriske arbejder af (endnu mere) eksperimenterende karakter – både hvad angår udtryksform og tematikker. En af dette års nok mest anderledes performances er ”Estado Vegetal” af den chilenske dramatiker og instruktør Manuela Infante. I sit filosofiske one woman show helliger hun sig ”plante-neurologen” Stefano Mancusos tænkning om planters intelligens og kommunikationsformer. Hvordan kan vores grønne søsterart bidrage til at hjælpe os rådvilde mennesker på rette vej i en tid præget af klimakatastrofer og økosystemer? Måske ikke lige det spørgsmål, man plejer at gå i teatret for at få besvaret, men jo egentlig et aldeles presserende ét, således også i kunsten.

Estado Vegetal. Foto: Maida Carvallo

Dionysos Stadt (Münchner Kammerspiele)

Hvis langstrakte teaterstykker var lige så mainstream som maraton og iron men er gået hen og blevet, ville opsætninger som Dionysos Stadt spille for fulde huse. Ti timer – eller 600 minutter – varer denne odyssé af en forestilling. Men mindre kan måske heller ikke gøre det, når skuespillerne skal kæmpe sig vej gennem bearbejdede tekstuddrag, der starter i Antikken, slynger sig op gennem Romantikken og ender i moderne referencer til sidste års VM i fodbold. Stykket er instrueret af den prisbelønnede Matthias Lillienthal, der er kendt for at blande genrer som tragedie, stand up, improvisation og interaktive elementer skruppelløst i en jagt på teaterrummet som et ”sted for refleksion og afprøvning af nye, sociale måder at sameksistere”. Med Dionysos Stadt sker det gennem nyfortolkning af klassiske tekster og en tilbagevenden til det antikke dramas folkesamlende  funktion. Fik man ikke meldt sig til forårsmaratonet i år, kan stykket altså give lidt point på fordybelseskontoen. Og bare rolig, du kommer ikke til at sulte, for indimellem scenerne serveres zucchini-ruller, hirsekager og humus. Rygerne kan sågar få stillet deres trang – i det til formål opstillede rum på scenen.

Dionysos Stadt. Foto: Julian Baumann

Die Burg der Assassinen (Østrig/Iran)

”Stückenmarkt” har på dette års Thetaertreffen flere seværdige produktioner på programmet. Ikke mindst den østrigsk-iranske dramatiker og forfatter Amir Gudarzis fine, lille forestilling om migration. Den hårdtslående titel (Mordernes borg) henviser til Europa som en art fatamorgana: Et Narnia for immigranter, som i mange tilfælde viser sig ikke at være, som de forestillede sig det. Gudarzi selv er født i Iran, hvor hans stykker var underlagt censur men blev vist i private kredse. I dag lever han i ufrivilligt eksil i Østrig, hvor han har fået den fortjente succes som dramatiker. Die Burg der Assassinen er en poetisk samling af migrationserfaringer bundet sammen af historiske referencer. Med et stærkt personligt islæt skriver den sig ind i rækken af ”flygtningestykker”, som søger at skabe empati og forståelse uden at moralisere eller intellektualisere. Og den slags dramatik bør bydes hjerteligt velkommen.

Die Burg der Assassinen

Se hele programmet til Theatertreffen her

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.