Kunstner John Kørner og glaspuster Peter Kuchinke har igen i år skabt det konkrete udtryk for Reumertprisen, de sølvglinsende glasstatuetter. ISCENE har talt med dem om deres samarbejde og om glaspusteriets svære kunst.
Dybt inde i de svenske skove ligger Boda, hvor glaspuster Peter Kuchinke har produceret årets 25 Reumertstatuetter. Det ligger ”kun 3 timer og 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård”, præciserer Peter Kuchinke, da jeg fanger ham på telefonen. Han er selv lidt af en vagabond. ”Jeg flytter rundt mellem Tyskland, mit hus nord for Hjørring og værkstedet her i Boda”, fortæller Peter Kuchinke, der som ung tysker første gang kom til Sverige for at starte sin uddannelse som glaspuster, som han siden videreførte i Italien.
I Boda arbejder han derfor med titlen Maestro Vetrario på The Glass Factory, der ligger i Emmaboda midt det østsmålandske område, der kaldes Glasriket. Her har man blæst glas siden 1742, og området er stadig arena for både kommerciel og kunstnerisk glasproduktion og for mere videnskabelige eksperimenter med det skøre materiale. Peter Kuchinke har bl.a. været involveret i projektet Dynamic Transparencies, hvor han sammen med to PhD’er i Interaktivt Design, Henrik Svarrer Larsen fra Malmö Universitet og Mads Høbye fra Fablab på RUC, har eksperimenteret med, hvad der sker med glasmateriale, når man interagerer med det ved fx at røre det. I et andet eksperiment arbejdede han sammen med engelske videnskabsfolk, der analyserede glassets lyd for at blive klogere på svingningerne i det menneskelige øre.
The Glass Factory er et kommunalt museum, der fortæller Glasrikets historie gennem mere end 40.000 værker, men det fungerer også som levende museum og værksted, hvor der produceres både brugsglas og glaskunst, og hvor de besøgende kan få indsigt i glaspustningen og -slibningens mange facetter. Peter kalder sig selv ”kollektivist” og trives derfor på et sted med mange aktive glaspustere, et sted, hvor eksperimenter kan ske.
Reumertprisen – et lille spor i samarbejdet
”Reumertprisen er bare et lille spor i Johns og mit samarbejde”, fortæller Peter Kuchinke. Han har også været involveret i flere af John Kørners værker, senest blandt andet installationen Tripoli – Lampedusa (2018) på EMMA – Espoo Museum of Modern Art i Helsinki, hvor han har pustet en hel bådfuld af Kørners signaturform, kaldet ”problemer”. En aflang, afrundet form, der også genkendes i prisstatuetterne.
John Kørner har dyb respekt for Peter Kuchinkes arbejde: ”Som kunstner må jeg erkende, at glaspusteriet er et stort arbejde, der ligger uden for mit felt. Det var også svært at finde en glaspuster at samarbejde med, og jeg er glad og beæret over, at Peter, der har brugt mere end 30 år på at lære sit fag, vil være med på mine projekter”. Kørner og Kuchinke arbejder meget procesorienteret. ”Det starter med, at jeg laver nogle skitser og så udvikler vi ideerne sammen og laver en del tests”, fortæller John Kørner og fortsætter: ”men glas er et organisk materiale, så farverne og måden, glasset arbejder på, ender sjældent præcist som mine indledende skitser ser ud.
”John ved altid, hvad han vil med farverne, og vi prøver derfor altid flere varianter, før vi beslutter os”, fortæller også Peter Kuchinke, der er meget glad for opgaven med Reumertprisen. ”En pris er jo som et trofæ, og det er et objekt, jeg er meget interesseret i og gerne vil undervise i, men ikke rigtig får lov til på Berlins Universitet, og så er det jo dejligt, at jeg kan lave trofæer med John”, siger han smågrinende.
”At lave en teaterpris er jo en bunden opgave”, fortæller John Kørner, hvilket for ham blandt andet betyder, at ”en pris har det fysiske element, at prismodtageren skal kunne holde den i én hånd – nærmest som at holde om en ølflaske. Derfor skulle den ikke veje 25 kilo eller være enormt stor”. Peter Kuchinke fortæller, at de oprindeligt også arbejdede med prisen ud fra ideen om, at den var et spejl på en fod. ”Så kom jeg til at lave knappen i toppen, som jo egentlig var en fejl, men det endte med, at vi synes bedst om den form”.
Kørner lægger også vægt på, det interessante ved glasværker er, ”at de er unika, blæst af en glaspuster. Det unikke kan man se, når man stiller værkerne ved siden af hinanden, så ser man variationerne i vægt og farveblandinger. Det er en faktor både i forhold til Reumert-statuetterne og andre værker. Unika skal være til stede”.
Kørner og Kuchinke har ikke andre projekter i gang netop nu, men Peter mener nu nok, at ”John kommer og besøger mig i de dybe, svenske skove igen”. Inden da ses de på søndag på Nørrebro Teater, når Reumertmodtagerne griber om deres pris-værker.
