Freja B. Nielsen og Victor Johannes Møller Christensen er studerende ved dramaturgi på Aarhus Universitet og forestod en artist talk med Thierry Hellin & Agnès Limbos på ILT-festivalen i Aarhus. Her giver de deres referat fra talken.
De belgiske teatermagere Agnès Limbos og Thierry Hellin skaber med forestillingen Axe et helt særligt univers. Det er absurd og legende, plottet er poetisk, skuespillet er meget fysisk, og de scenografiske objekter er yderst foranderlige. I forestillingen Axe spiller Limbos og Hellin et overklasseægtepar i en verden, som falder sammen omkring dem, og spørger man dem selv, hvad de ønsker med forestillingen, er det at kritisere magthavernes korruption og moralske forfald.
Med en diktator som fundament
Vi sidder i den brugte scenografi. Rummet er beskidt og flyder af det blod, der under forestillingen dryppede ned fra en lysekrone, mens loftets støv og champagnen er smidt ud over det hele i den førhen så fine stue, som udgør scenografiens rum. Der er fire stole: to til os, en til Limbos og en til Hellin. Det er dem, vi venter på – altså kunstnerne – og da de ankommer snakker vi om processen for forestillingen, som var præget af leg og improvisation.
Forestillingen blev udviklet over en periode på flere år. Limbos og Hellin har igennem flere møder skabt det fysiske arrangement. Når de mødtes, blev der sat musik eller soundscapes på, og det lod de være grundlaget for dans eller generelt bare bevægelser til musikken. Som de udviklede deres individuelle kropslige oplevelser af musikken opstod også en relation mellem de to karakterer, de var ved at udvikle. Undervejs i processen opstod en tanke om en diktator, hvilket blev fundamentet for mange af deres videre udviklinger og for stykkets centrale udtryk. Dog blev det ikke et entydigt narrativ; men en del af forestillingens fortælling, som publikum i høj grad må skabe.
En proces åben for leg
En af de ting der gjorde deres arbejdsproces interessant og har skabt så særlig en forestilling, er, at Limbos og Hellin kommer fra to vidt forskellige teatertraditioner: Limbos er i Hellins ord “the queen of object-theatre” med base i teaterkompagniet Cie Gare Centrale, mens Hellin er en klassisk uddannet tekstskuespiller med base i teaterkompagniet Une Compagnie, som primært producerer tekstbaseret børneteater.
Mødet mellem disse to tilgange har givet dem en mulighed for at arbejde instinktivt, og deres proces var hele tiden været åben for leg, fortæller de. Man fornemmer, at mange af de kunstneriske valg ikke er truffet på baggrund af overvejelser om fortolkninger og budskaber, men snarere ud fra æstetisk forståelse, og fordi noget ville være spændende at arbejde med. Desuden fortæller om, at de har haft mange gode samarbejdspartnere og kontakter, hvorigennem mange af forestillingens elementer er blevet gjort mulige. Eksempelvis er der i et spotlight i kongesiden af scenen hele forestillingen igennem en voksfigur af en kat, skabt af billedkunstneren Myriam Hornard, som gradvist smelter. Og det er bare ét eksempel på, hvordan objekterne i Axe bruges på en ret unik måde, noget som Limbos og Hellin tydeligvis er meget begejstrede for. Man bruger ofte alle mulige objekter i en forestilling, men i Axe får de sågar deres helt egen rolle.
LÆS OGSÅ: ISCENE anbefaler forestillinger på ILT Festival
Artiklen er en del af et mediesamarbejde med dramaturgi på Aarhus Universitet
Læs mere om ILT Festival her
