Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...

Ny festival sætter fokus på følelsen af ubehag

Publikum får udfordret deres komfortzone, når Toaster og Live Art Danmark præsenterer kuraterede værker på performancefestivalen Managing Discomfort. Temaet for festivalen er ubehag. Den...
Annoncespot_imgspot_img

Det er tid til nye kunstformer – tankerne bag det nye kunstinitiativ VEGA|ARTS

VEGA|ARTS er et nyt ambitiøst projekt, der handler om at skabe et rum, hvor kunsten bliver et sted til at søge nye virkeligheder – sammen. Kurator bag VEGA|ARTS, Matthias Hvass Borello, fortæller her om projektet, og hvorfor det er tid til nye kunstformer.

Hvad er det egentlig vi søger, når vi går til koncert? Det handler vel typisk om, at vi søger en dybde, nogle oplevelser, der tager vores krop, sanser og tanker på nye rejser – et sanseligt hop ind i en verden, hvor vi taler nye sprog og skaber sanselige virkeligheder, der stiller nye spørgsmål om vores eksistens. Det er en form for nye ritualer, vi indtræder i. Sammen.

Tid til nye kunstformer

Idéen med at skabe forbindelser mellem koncerter og kunstoplevelser er grundlæggende at forstærke disse oplevelser, give dem ny fysik, ny sanselighed, nyt sprog, nye billeder og nyt samvær.

De fire performance-værker under åbningen af VEGA|ARTS er netop eksempler på sådanne nye ritualer – kunstneriske oplevelser med nye dimensioner. Og hvorfor er det overhovedet relevant med sådanne oplevelser? Fordi vores verden hele tiden ændrer sig. Den er i konstant transformation og stiller derved konstant nye krav og spørgsmål til vores sameksistens. Kunsten er et sådant rum, hvor det, vi ikke har oplevet endnu, får et sprog.

“A transforming society needs transforming rituals,” sagde den tyske kurator og teoretiker Dorothea von Hantelmann under et performanceseminar under Art Week på SMK den 22. maj. Det er en smuk opsummering af, hvilken rolle kunsten potentielt kan have for os alle.

For mig at se er værkerne under VEGA|ARTS en søgen efter at skabe sådanne rituelle situationer, hvor musik og kunst udgør et nyt blik på verden, vi kan spejle os i.

Opgør med afstanden

Kristoffer Akselbos to-dages maraton-performance på VEGA|ARTS, It’s the end of the world as we know it, er på mange måder et levende spejl. Et beboet installationsværk der byder os indenfor til et møde med det ukendte – den verden vi ikke kender eller genkender, som titlen antyder: En svært håndterlig fremmed; maskeret, utiltalende, lurrende men også tilbagetrukket, uden for sproget og normen. Han personificerer det uhåndterlige i vores samfund og eksistens. Et skræmmende, men også pirrende, møde for de fleste. Men svar findes ikke hér. Kun et spejl sammensat af vores egne forestillinger om virkeligheden og vores ukendte naboer.

Metal tilsat strobelys og en alternativ form for pandelampe. Foto: Peter Troest

VEGA|ARTS weekenden bød også på et decideret samarbejde i mellem to af de musikalske navne under A Colossal Weekend og interaktionsdesign- og kunstkollektivet YOKE, der med deres lyd- og lysværk Konstruktur gik i dialog med både britiske Jo Quail og franske Celéste. En eksperimenterende cellist og et metalband med et legendarisk sceneshow med røde lystråler fra panden som eneste brud med de heftige strobelys. Billederne taler her for sig selv, men værket rykker ganske effektivt grænsen for den musikalske oplevelse langt ud i rummet, og hvor vi omfavnet af både lyd og lys indsættes i en meditativ tilstand, der løfter koncertoplevelsen ud i et nyt sanseligt territorium.

Den der søger …

Åbningsweekendens nok mest markante værk mindede i høj grad om et transformations-ritual. Til en start kunne vi som gæster observere Delivery of Stones af Jenny Gräf Sheppard og The Stone Carving Oraclestra lidt på afstand. Uden sprog eller vanlig fremtoning mavede, rullede og stønnede et sært kollektiv af kulørte kroppe rundt i trappegangen i VEGA. I momenter bevægede de sig alene, men oftest som en sammenvævet organisme hvor reaktioner blev til kædereaktioner og et tilsyneladende stærkt behov for nærhed holdt dem tæt omslyngede.

VEGA|ARTS
Værket Delivery of Stones rulles ud i VEGA. Foto: Frida Gregersen

I værkets finale lever The Oraclestra op til det kryptiske navn, og de store sten, som de alle skubber skrigende rundt med, ender i en formation på gulvet i koncertsalen badet i blåligt lys. Delivery of Stones ender som et besøg hos et syngende orakelkor, der langsomt fremstammer sin spådom. “Please, come forward and sit for a reading,” lyder invitationen, og efter korets granskende lyde fremsiges spådommen til sidst i kor med et håndfast stenslag. Fire såkaldte readings fra oraklerne blev det til. Hver gang til en ny gæst, der havde taget plads i stolen:

“Bring forward the free frog!”

– hmmm, måske noget med at være truet eller blot frisætte en indre naturkraft som en form for oprør? Der kunne også gemme sig en klimadagsorden her.

“Spring bride french fries”
– helt anderledes spådom her. Jeg tænker vellykket bytur, forårs-nat, fritter og et ægteskab om hjørnet.

“You gonna get it all, Bob!”

– uh, den går i nervebanen den hér. Især fordi der er en Twin Peaks-figur, der spøger. Måske en spådom der understreger den naturlov, at dem der kæmper sig til magt sjældent har medmenneskelige hensigter?

“Skal vi bare lege, skat?”

–av, den her bider som en pisk på ballen. Et orakelsvar der antyder parforholdets kompleksitet og mere perifære redskaber. Måske et varsel om en leg man måske skal genoverveje sin rolle i?

LÆS OGSÅ: Koncerter og performancekunst smelter sammen i VEGA denne weekend

Delivery of Stones taler gennem tonerne, berøringerne, humoren og legen ind i en virkelighed, hvor vi søger svar som aldrig før, i horoskoper, hypnoser og alverdens mantraer og manualer. Spørgsmålet til os, der måske står smilende og lidt måbende tilbage, er: Kan en kompleks verden håndteres med enkle svar?

Hybride ritualer

Da weekendens sidste sol gik ned, kunne man som gæst under A Colossal Weekend komme med i Cisternerne i Søndermarken på en ganske særlig rejse. Som en ‘cool down event’ bød VEGA|ARTS på en totaloplevelse i undergrunden: Marie Kølbæk Iversen & Katinka Fogh Vindelevs fællesværk Moonologue. En opera for to sangere komponeret af Katinka Fogh Vindelev med tekst og videoværker af Marie Kølbæk Iversen tilsat 17 sekunders efterklang.

VEGA|ARTS
En hyldest til månen i Cisternerne i Søndermarken. Foto: Frida Gregersen

Et måne-ritual, kunne man vel kalde det, hvor vi møder månen som planet, skæbnefortælling (myten om Zeus’ elskerinde, Io) men også som kraft i vores eksistens. Om noget, et værk, der både illustrerer VEGA|ARTS’ intention om at præsentere nye former for tvær-disciplinære kunstværker, men også endnu et bud på et sanseligt, transformativt ritual, der har potentialet til at ændre vores forestillinger ved at følge os med ud i store spørgsmål, vi ikke kender svarene på. Og det er forhåbentlig det, VEGA|ARTS vil komme til at stå for.

Og nej, det er ikke bare leg, skat. Det handler om at skabe et rum, hvor kunsten bliver et sted til at søge nye virkeligheder – sammen.

Matthias Hvass Borello er kurator bag VEGA|ARTS og forsøger her at analysere sig frem til projektets grundlæggende undersøgelse af det tværdisciplinære rum mellem koncert og performance-værk.

Læs mere her

Seneste

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis...

Data kan også være gavnlig i den kreative proces

Der var fokus på tips og tricks til brug...
Annonce
Matthias Hvass Borello
Matthias Hvass Borello
Kurator bag VEGA|ARTS. Tidl. chefredaktør for kunsten.nu samt kritik- og debatredaktør, anmelder og klummeskribent.
Annonce

Her er holdet bag Momentum Vol. 18

Tre nye kunstneriske profiler sætter på hver sin vis deres præg på den kommende sæson på Teater Momentum, hvor de sammen står bag det...