Del

Anekdote er en podcast-serie, der giver dig direkte adgang til udvalgte forestillinger fra Det Kongelige Teater.
Dette er en ud af 12 unikke fortællinger fra sæsonen 17/18.
Den handler om Jane, som står bag baren på Café Viking på Nørrebro. Igennem tågebanker af røg og beklagelser er hun omdrejningspunkt for mændenes bejleri.

Jane er vor tids version af Puccinis Minnie, der i Pigen fra Vesten driver immigranternes værtshus, Polka. Begge er de stærke og selvstændige kvinder, der må gennemgå en del strabadser, alt imens de kærligt tager hånd om barens berusede skæbner. Hvilket bliver gengældt med loyalitet og kærlighed hos både Puccini og på Nørrebro.

Abonnér på iTunes eller lyt til podcasten her: