Del

Parodien er én af revyens klassikere. ISCENE spurgte Ritt Bjerregaard og Morten Messerschmidt om, hvordan det er at blive parodieret i revyerne og forsøger her sammen med en revyforfatter og revydirektør at finde ind til parodiens kerne.

»Parodien skal spidde gennem satiren – men spidde med kærlighed. Som en karikaturtegning skal personens særegne træk fremhæves. Ikke kun gennem stemme og kostume, men endnu vigtigere for eksempel sætte den parodieredes politiske dagsorden på spidsen og gerne op imod den almene publikummers syn på verden,« forklarer Rasmus Søndergaard, komiker og revyforfatter, hvis tekster i år blandt andet kan opleves i revyerne i Sønderborg, Odense, Hjørring og Nykøbing Falster. »Den parodierede må ikke kunne blive taget til indtægt for ting han/hun ikke har sagt eller gjort. Man skal forstørre, men ikke opfinde.«

Parodi på Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Nykøbing Falster Revyen 2018. Foto: Flemming Keith Karlsen

Og netop det med at forstørre virkeligheden er alle adspurgte enige om, er en vigtig pointe. Forhenværende politiker Ritt Bjerregaard har oplevet mange parodier på sig selv gennem tiden, men understreger, at hun aldrig har set noget, der gik over stregen eller virkede ondskabsfuldt. »Det var altid sjovt og spændende at se, hvad skuespillerne havde hæftet sig ved. Jeg var jo nem at parodiere med min knold i nakken – og i mine unge år også med, at jeg talte langsomt.«

Den gode parodi rummer genkendelighed

Ifølge Mads Nørby, der er direktør for Kerteminderevyen, er netop genkendeligheden essentiel i parodien. »Vi elsker genkendeligheden. At se virkeligheden forhøjet til en ny potens. Revyen og parodien kan hjælpe med at forstå hvorfor – og på hvilken måde – virkeligheden er absurd.«

Mads Nørby. Foto: Emilia Therese

Genkendelsen kan opstå på mange måder. Det kan handle om fysisk lighed eller måden at tale på, som i tilfældet med Ritt Bjerregaard, men ofte ligner skuespilleren måske slet ikke den parodierede, og her bliver opgaven mere kompliceret.

»Vi har selvfølgelig en stor udfordring i Kerteminde, som er en forholdsvis lille revy og derfor ikke har tid eller de store midler til at skaffe lige præcis den rigtige paryk, næse eller brille,« understreger Mads Nørby. »Derfor stiller det ekstra store krav til de skuespillere, der laver parodierne. De skal ramme den så rent, at folk ikke er i tvivl«.

Politiker Morten Messerschmidt er glad for revyerne, men foretrækker monologen frem for parodien. »Monologerne er oftest sjovere end parodierne. Når folk skal ligne en politiker, tager det fysiske fokus fra ordene. Så jeg kan egentlig bedst lide en skarp tekst, der er leveret godt. Som eksempelvis Osvald Helmut, der sang om Krag i USA.«

Revyforfatter Rasmus Søndergaard er for så vidt enig. »Tager man en rød paryk og en blå kjole på, og siger, man er Inger Støjberg uden at lyde som hende eller ligne hende, så kræver det en ekstra god tekst for at forsvare parodien.«

Rasmus Søndergaard mener dog sjældent, at man som revyskuespiller kan nøjes med blot at ligne den parodierede rent fysisk. »Parodien skal ha’ noget på hjerte eller et originalt greb, ellers dør den.«

Kærligheden er vigtig

Morten Messerschmidt kan sagtens grine af parodierne, hvis de har en aktuel relevans og er skarpe. »Nogle gange kan de virke malplacerede og uopfindsomme. Når man for eksempel i dag 12 år efter stadig laver parodier på mig om episoden fra Grøften i Tivoli. Folk er naturligvis velkomne til at lave sjov med den slags. Der går ingen skår af mig. Men jeg synes, det er at tale ned til sit publikum, når man ikke kan finde på noget mere aktuelt.«

For revydirektør Mads Nørby er det vigtigt, at alle kan stå inde for det, der leveres fra scenen. »I Kerteminde ville vi ikke lave en parodi, hvis vi ikke brød os om, at den parodierede selv kom og så den. Man kan udstille det hykleriske, det grådige og det dobbeltmoralske hos en person, men der skal altid være en grundlæggende kærlighed til stede til offeret.«

Kerteminderevyen 2019. Foto: Skovdal Nordic

Netop af samme årsag skriver Rasmus Søndergaard ikke selv parodier, men holder sig til andre former for revytekster. »Jeg evner desværre ikke at holde min egen politiske overbevisning ude af billedet, og har svært ved at holde mig på den elegante sti, der gør satiriske parodier gode. Det er der andre, der er langt bedre til end mig.«

Ifølge de to adspurgte politikere, har revyernes parodier næppe en reel politisk betydning. »Der er mulighed for at spidse nogle politiske modsætninger, men det sker sjældent i dag,« mener Ritt Bjerregaard. »Pointen er mest, at tilhørerne skal have en sjov aften.«

Morten Messerschmidt er enig. »Det tætteste er nok, at der kan være lidt konkurrence blandt politikere om, hvem der er parodieret flest gange. Ellers betragtes det bare som underholdning.«

I forbindelse med ISCENEs tema om de danske revyer, sætter vi over tre artikler fokus på begrebet humor. Dette er første artikel i rækken.