Del

I Kulissen kommer lytteren med rundt i afdelingerne på Danmarks største landsdelsscene. Hvert afsnit har et tema, der går i spænd med en aktuel forestilling. Podcasten sætter teaterfagligheden højt, og derfor kan man i Kulissen høre medarbejdere på et teater nørde løs på deres specifikke fagområde. Hvilke håndværk skal der til for at skabe en teaterforestilling? Og hvem er de mennesker der får teatermagien til at ske?

I det her afsnit af Kulissen skal vi både i garderoben, forbi instruktørens kontor og ned i scenografien på Scala. Vi skal høre, hvorfor man spiller skuespil, hvordan man skaber en karakter, og hvad man i det hele taget skal deroppe i det skarpe lys.
Med: 
– Kim Veisgaard, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978 og medlem af Aarhus Teaters ensemble siden 1982
– Bodil Jørgensen, uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1990 og aktuel gæsteskuespiller på Aarhus Teater
– Sargun Oshana, uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2012 og sidenhen uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2016.