Del

Til efteråret danser Jakob Fauerby med Silas Holst i Vild med dans på TV2. Men netop nu er han aktuel som instruktøren bag DragsholmRevyen 2019. Vi tog en snak om, hvorfor revy er vigtigt og ikke mindst, hvad Fauerby vil med sine særlige karakterer – fx en forhuds-fe, der er misundelig på Tandfeen og træt af sit job!

Hvad skal revy i dag?

Revyen skal det, den hele tiden har skulle, nemlig, at slå på autoriteterne, rykke ved vores opfattelser og selvbilleder og lade latteren være det våben, som vi bruger, når magten og normerne er tåbelige.

En revy må ikke bare være lagkage. Der må godt være lagkage-elementer med, men der skal gemme sig noget bittert i glasuren, ellers er det hele ligegyldigt.

Man skal tage humor dybt alvorligt og huske på, at humor er en del af et sundt demokrati. Vi skal grine af hinanden og vi skal især grine af os selv.

Hvad vil du fortælle om nutiden og samfundet?

Jeg har ønsket at lave revy, der viser, hvad genren kan. Bente Eskesens mission for DragsholmRevyen har altid været at bryde tabuer og ikke være berøringsangst, og den mission abonnerer jeg i den grad på.

Jeg vil gerne have, at folk får noget med hjem. Når publikum går ud i sommernatten, er det min ambition, at de taler sammen, måske endda diskuterer, gerne passioneret. De skal have haft det sjovt, men de må også gerne føle, at de har fået en lille kærlig mavepuster.

Hvad har du lagt vægt på i dit arbejde?

Vi har brugt meget tid på at få bund i alle karaktererne. En Forhuds-fe som er misundelig på Tandfeen og som er lidt træt af sit job, skal jo være komisk. Men det søger karakteren ikke selv at være. At få tyngde og vilje ind i sådan en karakter kræver faktisk arbejde.

En revy kan kun blive rigtig god, hvis du har gode og alsidige skuespillere på scenen.

Karakterarbejdet, timing og et godt replikarbejde er fuldt ud ligeså vigtigt her, som i det klassiske teater.

Vi har talt meget om at turde tåle komikken i det tragiske og rumme det latterfrie nummer. DragsholmRevyen bliver ofte kaldt ”moderne”, men i virkelighed har vi bestræbt os på at være ”gammeldags” ved at læne os op af det revyerne i 30’erne og 40’erne kunne og gjorde.
-og så er det mig magtpåliggende altid kun at sparke opad.

Dragsholmrevyen 2019. Pressefoto.

Hvilke situationer skal være komiske?

Den gode tekst spiller næsten sig selv, men jeg nyder, når man skaber en situation i situationen, som egentlig ikke har noget med pointen at gøre.

Jeg elsker når ting bliver vendt på hoved og man lidt spiller det modsatte end det, der står. Finder tragedien i det komiske og omvendt.

Læs også: Dette er absolut Danmarks mest begavede og galgen-humoristiske revy★★★★★

Som skuespiller ved jeg, hvor vigtigt det er, at prøverummet er trygt. Trygge skuespillere tør mere og kan skabe meget mere. Fx kan et trygt rum få Susanne Breuning til at læse Ole Lukøje op, med en sexet stemme som afslutning på en sketch om krænkelsesparathed og selvcensur, hvilket unægteligt giver H. C. Andersens gendigtning om den lille nisse, en helt ny undertekst, når han sniger sig ind på børnenes værelser og sprøjter sin sødmælk i øjnene på dem.

Hvad har været den største udfordring ved at få årets revy til at fungere?

Sammenhængen, rækkefølgen, altså det man kalder ”den store bue”. Det er altid vildt svært. Forestillinger skal jo helst have en rytme.

Jeg kan ikke så godt lide, når det bare er ”lys op, lys ned med mellemspil og så lys op igen” Så det at finde på fede overgange og skabe et godt flow, er et kæmpe arbejde.

Revyen skal have progression, være musikalsk og give fornemmelsen af en slags samlet fortælling, og det er ikke så let, som det lyder.

Og så er der i vores tilfælde kun to spillere på scenen og en musiker, så overgange og skift er også lidt en skøn nød at knække. Jeg fik faktisk helt dårlig samvittighed til premieren, da det gik op for mig, hvor oksende travlt jeg har tvunget de to vidunderlige kvinder til at være i to timer.

Hvad er det sværeste ved at lave revy?

Det er svært at få gode tekster. Vi er en lille revy, hvorfor forfatterne får mere ud af at have en tekst med i Nykøbing F. end Nykøbing Sjælland. Men i år var vi velsignet med gode tekster, og jeg måtte faktisk skære tre virkelig stærke tekster fra inden premieren. Luksusproblem.

Hvad er det sjoveste ved at lave revy?

Det er jo vildt at få lov til at gå på arbejde hver dag og grine. Jeg er blevet underholdt af to mennesker, som kan noget jeg beundrer og misunder i fem uger. At udvikle en revy med to så stærke spillere, der ved, hvad de laver og tilsammen har over 100 års erfaring, er jo bare vildt fedt.

Var der temaer, du var du betænkelig ved at bringe på scenen i år – og hvis ja, hvilke og hvordan løste du det?

Nej. Faktisk er det nærmest en markør for mig, hvis der opstår en følelse af ”nej, må man det?” i rummet. Så får jeg virkelig lyst til at have det med. Og så har vi flere gange mindet os selv om at ”Den som kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige dårligt”. Han kunne noget, ham Piet Hein.