Del

Organisationen The Art of Transformation tror på, at kunsten kan transformere mennesker – også når det gælder om at håndtere livets svære forhold og bearbejde traumatiske oplevelser, som blokerer for livsglæde og udvikling. Nu kan du selv være en del af den kunstneriske proces, når der afholdes workshopdage, som sætter livets vanskelige temaer på dagsordenen og bruger kunsten som afsæt for dialogiske møder.

Workshopdage

Den 24. og 25. august afholder The Art of Transformation Transformation LAB workshop i Bådteatrets Ubåd i Nyhavn. Formålet med workshopdagene er at udvikle og skærpe det metodiske greb, som er særligt for The Art of Transformation, der gør det muligt at blive klogere på, hvordan der kan skabes et fælles rum, hvor sproget for dét, der er svært at tale om, bliver til.

Alle kan deltage i workshopdagene, der tager afsæt i personlige fortællinger fra virkelighedens dramaer. De personlige beretninger vil gennem kunstnerisk bearbejdelse danne grundlag for en undersøgelse og metodisk kunstnerisk udvikling.

Læs mere om workshopprogrammet her

Søger personlige fortællinger

The Art of Transformation søger personlige fortællinger fra dig som har haft misbrug, overgreb, psykisk sygdom, selvmordstanker eller andre traumatiserende oplevelser inde på livet – og dig som oplever, at noget i dit liv er styrende og føles ødelæggende for tilværelsen.

The Art of Transformation vil gerne arbejde med din historie. Så send din historie til info@the-art-of-transformation.com skriv ”min historie” i emnefeltet.

Indsendte historier anonymiseres.

Du kan også skrive din historie på The Art of Transformations skriveværksted den 21. og 22. august på Bådteatrets Ubåd i Nyhavn.

Program for skriveværksted:

21. og 22. august kl. 9.00 – 11.00 og igen kl. 17.00-21.00

Drop forbi og deltag i skriveværkstedet i Ubåden
Nyhavn 16, 1051 København K
(tilmelding ikke nødvendig)

Workshop:

24. august kl. 11.00-20.00 & 25. august kl. 11.00 – 19.00

Deltag i workshopdagene i Ubåden
Nyhavn 16, 1051 København K
(Billet nødvendig da der er begrænset antal pladser. Find dem her)

FAKTA
The Art of Transformation er en kunstnerisk baseret praksis, som giver stemme og krop til tabuiserede emner – og gennem kunstnerisk udfoldelse anviser redskaber til transformation – fra smerte til potentiale.