Festivalen Tanz im August er det førende, årlige event inden for international, moderne dans. For 31. gang spænder det af i Berlin fra midten til slutningen af måneden. I år kan man opleve blandt andet sort, svensk humor, spansk frigjorthed og en koreansk ”kropskoncert”. På programmet er også en retrospektiv hyldest til danseren, koreografen og ikonet Deborah Hay. ISCENE guider til de bedste performances på festivalen.

Gunilla Heilborn/Theater im Bahnhof: The Wonderful and the Ordinary

“Folk med en melankolsk personlighed har den bedste hukommelse. De er analytiske, vise og stille. Og de bruger så meget tid på fortiden. På at samle minder som var de blomster på en mark”. I den svenske performance- og filmkunstner Gunilla Heilborns hyldest til det almindelige slås der et slag for det, der nu engang udgør størstedelen af livet: nemlig hverdagens gentagende trummerum – opvask, madlavning, oprydning, brusebad.

Enhver, der har haft et spædbarn eller den samme arbejdsplads i mange år ved, at dagene kan være svære at skille fra hinanden. Men hvad, hvis vi for en gangs skyld fokuserede på hverdagens tilsyneladende irrelevante detaljer? Hvad, hvis vi ligefrem hyldede dem? Hvordan kan dansens visuelle karakter hjælpe os med det? Hvilke billeder stimulerer erindringen, og hvilke gør ikke? Det undersøger Heilborn i samarbejde med det østrigske Theater im Bahnhof med sarkastisk, skandinavisk humor i en popsangsspækket forestilling, der dvæler ved kroppen og dens evne til at genkalde sig fortidens glemte stunder.

Gunilla Heilborn, Theater im Bahnhof, The Wonderful and the Ordinary. Foto: Johannes Gellner

La Ribot/Dancando com a Diferenca: Happy Island

Den schweizisk-spanske danser Maria Ribot – eller La Ribot, som er hendes kunstnernavn – er en genganger på Tanz im August og et ikon inden for feministisk performancekunst. Siden hun i 1980’erne med resolutte men elegante bevægelser slangede sig ind på den postmoderne dansescene, har hun på subtil og humoristisk vis udforsket kvindelig identitet i det udtryksfulde grænseland mellem performance, dans og installation. I Happy Island har den nu 56-årige danser tilsyneladende nået et frigjort, kropsligt stadie, og det har givet sig udslag i en konfronterende og vild performance med masser af indianerfjer og højrødt tyl. Sammen med dansekompagniet Dancando com a Diferenca skaber hun drømme og ur-agtige kompositioner med fritvoksende naturlandskaber som baggrund. Musikken er eksalteret, bevægelserne ligeså. I intime og ekstravagante billeder fortæller La Ribot om fællesskab og retten til frihed, hedder det i programteksten, og baseret på den temperamentsfulde men lune dansers tidligere performances, kan det kun blive en eksplosiv oplevelse.

La Ribot. Foto: Julio Silva Castro

Eszter Salamon: MONUMENT 0.7: M/OTHERS

En anden kunstner, der hyppigt har været inviteret til at optræde på Tanz i August er koreografen, kunstneren og performeren Eszter Salamon. Veteranen inden for moderne dans er kendt for sin grænsesøgende leg med dokumentarisk og fiktivt stof, når hun igen og igen spørger: Hvad er egentlig virkeligt? Hendes performance M/OTHERS undersøger således relationen mellem mødre og døtre og de historier, der knytter sig til den – virkelige såvel som opdigtede. Sociale normer stikkes skråt op, når Salamon i denne finurlige forestilling inviterer sin egen mor på scenen for at sætte deres forhold under lup. Med tekstlige, fysiske og musiske midler kropsliggør de to et tema, der er kendt for mange, men som nok ikke er det mest hyppige i den moderne dans’ verden.

Eszter Salamon, MONUMENT 0.7 M/OTHERS. Foto: Ferenc Salamon

Ambiguous Dance Company: Body Concert

“Mennesker burde leve deres liv som om, de dansede.”, mener koreografen Boram Kim fra the Korean Ambiguous Dance Company. Hvad han præcist mener med det udsagn, er der nok flere svar på. Mest af alt er performancen Body Concert, som navnet antyder, en hyldest til dansen og bevægelsen bare fordi. Virtoust og elegant og på samme tid mekanisk og sensuelt inviterer syv dansere publikum til at hengive sig til kroppens sprog med en overflod af god musik fra baroque til pop som lydtapet. Sætter man pris på en danse-performance, der er mindre abstrakt og knap så højtravende, som moderne dans nogle gange er, er denne kropssymfoni en særligt indbydende en af slagsen. Flot lys, vilde kostumer og imponerende bevægelser – så bliver det ikke bedre!

Ambiguous Dance Company, Body Concert. Foto: Sebastian Marcovici

Deborah Hay Retrospective

Under hele Tanz im August er en betydelig mængde tid viet til den ikoniske koreograf Deborah Hay, som i 60’erne var en del af Judson Dance Theater – en gruppe af dansere, komponister, visuelle kunstnere og koreografer, der med deres eksperimenterende performances prægede postmoderne dans på både det praktiske og teoretiske plan. De vendte slet og ret ryggen til den gængse opfattelse af moderne dans. Festivalen har som hyldest til Hay samlet den mest omfattende undersøgelse af hendes værk til dato med seks af hendes forestillinger inklusive to verdenspremierer, en udstilling og en dokumentarfilm. Iblandt dem er The man who grew common in wisdom fra 1989 – en trepartssolo, der i sin tid var populær i Hay’s hjemby Brooklyn. Den helt nye performance My choreographed body … revisited er en hyldest til alle de koreografiske metoder, Hay i sin karriere har lært sig. Festivalen slutter af med en kunstnersamtale med stjernen. Er man ikke bekendt med hendes arbejde, har man altså en unik chance for at opleve flere af hendes performances på dette års Tanz im August.

Deborah Hay, The Man Who Grew Common in Wisdom. Foto: Catherine Opie

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

9.-31. august i Berlin
Læs mere her: www.tanzimaugust.de