På årets Waves Festival vælter det atter ind med scenekunstnere fra hele verden. Tendensen til internationale samarbejder er kommet for at blive, mener flere branchefolk. Men hvad kan vi lære af de udenlandske performere? Og hvorfor er det vigtigt at eksportere den danske scenekunst ud i verden?

Verden bliver mindre og mindre. Vi lever i en tid, hvor grænser trækkes og opløses på én og samme tid. I højere grad end nogensinde er vi tvunget til at tænke os selv som en del af noget større snarere end som vores egen lille enklave. Denne udvikling har dog for længst indfundet sig i store dele af det performative kunstmiljø. Faktisk har scenekunstnere i årtier budt de internationale tendenser velkomne – også her i det danske puslingeland, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om dets vugge, som forfatteren Jeppe Åkjær skrev i 1916.

Performancefestivalen for eksperimenterende scenekunst – Waves Festival – er et af Danmarks fremmeste eksempler på en kunstscene, der i den grad har slået et slag for internationale samarbejder og gensidig inspiration landene imellem. Waves løber af stablen fra d. 25.-31. august med et program spækket med kunst af forskellige nationaliteter. Koreansk, belgisk, italiensk og fransk genlyder i disse dage i Vordingborgs gader og fylder byen med liv fra nære og fjerne himmelstrøg.

Cirque Inextremiste (FR) med forestillingen DAMOCLÈS. Pressefoto

Men hvad får danske performere og deres publikum egentlig ud af at blande blod med de internationale kunstnere? Og hvordan integrerer og udvikler de på de kompetencer, de lærer af de grænsebrydende samarbejder? Dette er spørgsmål, der vil optage os fremover, mener flere folk fra den danske scenekunstbranche.

Kunst, der er større end provinsbyen

For skaberne af Waves Festival, egnsteatret Cantabile 2, har det fra starten været naturligt at gøre provinsbyen Vordingborg til et internationalt centrum i de dage, hvor festivalen spænder af. En central grund til det er den interaktive kunst, som er Cantabile 2’s varemærke. Dette fokus gør dem interesserede i, hvordan scenekunstnere fra andre lande arbejder med at inddrage publikum i deres performances, fortæller den italiensk-fødte teaterkunstner og kurator for Waves, Nullo Facchini.

”Vi ville gøre noget for Vordingborg, som var større end byen, og derfor spurgte vi os selv: Hvad hvis vi kunne bringe store, internationale navne til Vordingborg? At lave noget, der kunne præsentere vores provinsby for scenekunst, som man normalt skal rejse ud for at opleve”.

Adrian Schwartzstein og Jurate Sirvyte (ES/LI) med forestillingen ARRIVED. Pressefoto

En genganger på Waves-festivalen er det internationalt anerkendte og prisvindende belgiske kompagni Peeping Tom, som har optrådt i hele verden med sine surrealistiske og humoristiske danseforestillinger. Den italienske performance-duo Duo Kaos er med sin akrobatiske cykelshow også en saltvandsindsprøjtning i den danske provins. Under Waves Festival indkvarteres alle kunstnere i Vordingborg by – en ganske bevidst strategi: For på den måde skaber man muligheder for kreative udvekslinger mellem dem og festivalens publikum – Vordingborgs borgere. Og den fortærskede kliché om horisontudvidelse er ikke desto mindre et af de vigtige mål med at bringe udenlandske kræfter til Danmark.

”Den eneste måde, hvorpå vi kan vedblive at skabe en festival, der repræsenterer det bedste indenfor moderne scenekunst, er at have internationale samarbejder. Vi må være ude i verden for at vide, hvordan scenekunsten udvikler sig og selv vurdere, om lige netop denne scenekunstoplevelse kan bibringe Waves Festival og det danske scenekunstmiljø noget særligt værdifuldt. Det er også vigtigt for os som skabende teater at få input til vores egen kunstneriske udvikling”, lyder det fra Cantabile 2.

Man kan nå et bredere publikum

Waves Festival har siden 1991 været helt fremme i skoen, når det gælder om at have fingeren på den internationale scenekunstpuls. Men interessen for det store udland er i disse år stigende i den danske teater- og performanceverden. Det bekræfter leder af CPH STAGE, Morten Krogh.

Festivalleder på CPH Stage Morten Krogh. Pressefoto.

”CPH STAGE har også et stærkt internationalt fokus. Vi bringer internationale forestillinger til København og arbejder aktivt for at promovere dansk scenekunst i udlandet. Det gør vi bl.a. ved at have et internationalt program og bringe internationale opkøbere og kuratorer til landet for at se forestillinger og mødes med den danske branche”, siger han til ISCENE.

Det er ekstremt vigtigt at hente inspiration fra og følge med i, hvad der sker på den internationale teaterscene, mener festivallederen. For både publikum, kunstnere og scenekunstbranchen som sådan vinder ved internationale inputs.

”Det skaber kunstnerisk udvikling og er med til at sikre, at scenekunsten fortsat er spændende, frisk og relevant. Som kunstner af i dag er det af stor vigtighed at kende til og kunne begå sig internationalt. Ikke bare kunstnerisk, men også fordi det kan give økonomiske muligheder. Og så når man et helt andet og ofte meget større publikum. Som jeg ser det, er vi som branche nødt til at følge med i, hvad der sker i verden”, siger Morten Krogh.

Vigtigheden af international inspiration gælder også, hvad angår fx publikumsudvikling, den tekniske udvikling og de overordnede organisations- og samarbejdsformater. Et tiltag som Scenekunstens Årsmøde handler netop om at bringe international inspiration til landet inden for forskellige emner, der ikke nødvendigvis handler om det kunstneriske. Til sommer organiseres årsmødet sammen med APPLAUS og handler om publikumsudvikling, og det bliver både med internationale talere og formentlig også en international kunstnerisk åbningsforestilling, fortæller Morten Krogh. Han nævner Waves Festival som et af mange gode tiltag på det internationale område.

She She Pop
50 grades of shame af gruppen She She Pop gæstede CPH Stage 2019. Pressefoto.

”Særligt denne augustmåned har været fantastisk med helt store internationale navne på både Passage-festivalen, Metropolis/Baggårdteatret og om lidt på Waves Festival. Det er med til at sætte en tyk streg under, at netop festivalerne i stadig højere grad spiller en helt central rolle ved at bringe internationale forestillinger og inspiration til landet”.

Væk fra ”Dem og Os”-tankegangen

Hvor der på Waves Festival er fokus på at hente udenlandske kunstnere til Danmark, koncentrerer CPH STAGE sig desuden om at promovere den danske scenekunst internationalt. Fx har festivalen indgået et samarbejde med den litauiske festival Plartforma, hvor i alt 5 danske forestillinger har spillet eller spiller i år og sidste år. Med CPH STAGEs internationale dage bidrager festivalen til, at danske scenekunstnere kan begynde eller fortsætte deres internationale arbejde. Nogle af de danske kunstnere, som arbejder internationalt, er dansekompagniet Don Gnu, site-specific-performancegruppen Sisters Hope og Granhøj Dans.

Hanging Loose af Melanie Hagedorn på Contact Zones festival 2019. Pressefoto

Også performancefestivalen Contact Zones, som for første gang i år afvikles i Danmark, er et af de nyere, internationale tiltag i Danmark. Festivalen er bare én dag lang og spænder af på Bækkelund International Recidency Center for Artists på Bornholm, der drives af producent Susanne Danig, der har årelang erfaring med at arbejde på tværs af landegrænser.

LÆS OGSÅ: Hvad kan de internationale samarbejder?

”Faren ved som land – både kunstnerisk og samfundsmæssigt – at lukke sig om sig selv er, at vi ikke får den gnist, som kulturmøderne giver, og som får os til at tænke anderledes” udtalte Danig for nylig til ISCENE.

At ”Dem og os”-tankegangen er en tendens, man ved hjælp af scenekunsten kan og bør modvirke, er de fleste internationalt orienterede kunstnere nok enige om. Og at det er på tide, at vores lille land involverer sig mere i verden omkring sig, synes også at være et fokus på den danske scenekunstskole. På den nyoprettede kandidatuddannelse i scenekunst skal den tyske instruktør Falk Richter fra i år undervise eleverne. Og et af målene med at hyre den udenlandske lærerkraft er da netop at styrke det internationale netværk, har rektor Mads Thygesen udtalt til ISCENE.

LÆS OGSÅ: Tysk instruktør med stærk politisk profil skal inspirere fremtidens danske scenekunstnere

Ingen bremseklods at være lilleputland

Kigger man mod nabolandene England og Tyskland, er de meget længere fremme med de internationale udvekslinger i scenekunsten. Her er forestillinger fra andre lande som oftest en selvfølge både på de store, statsstøttede festivaler samt på den frie scene og by- og egnsteatrene. Også kunstneriske samarbejder på kryds og tværs af både genrer og landegrænser ses hyppigt. En del af forklaringen på, hvorfor den danske scenekunstbranche ikke har antennerne helt lige så langt ude i verden, som dens europæiske kolleger, skal findes i, at det ofte er svært at få driftsstøtte eller penge fra Kunstfonden til internationale projekter.

Peeping Tom på Waves Festival 2019. © Oleg Degtiarov

Men netop festivaler som Waves Festival og CPH STAGE er i disse år med til at skabe platforme, hvor internationale samarbejder kan opstå og spire. For at være et lilleputland behøver ikke at være en stopklods for at involvere sig i den brændende verden derude. Det kan man i slutningen af august forvisse sig om i provinsbyen Vordingborg, hvor de internationale kunstnere slippes løs på Waves Festival og kontakter knyttes, og horisonter udvides. Som Cantabile 2 formulerer det:

”Der er i tiden en tendens til, at nogle kulturelt lukker sig om sig selv. Vi synes, det er meget vigtigt at vedblive at have et udblik til verden. At vi er åbne for andre kulturer, at vi lærer af dem og lader os inspirere. Og at vi ligeledes sender vores inspiration ud i verden. Vi bringer så at sige verden til Vordingborg og Vordingborg ud i verden!”.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Waves Festival.

Waves Festival 2019 løber fra d. 25. - 31. august i Vordingborg