Del

Transformation Lab
21.-25. aug 2019
Bådteatret, Nyhavn

Kan kunst hele mennesker? På Transformation Lab skal kunsten være med til at finde et sprog for det, der er svært at tale om. Workshoppen tager udgangspunkt i personlige beretninger fra mennesker med traumatiserende oplevelser og psykisk sårbarhed inde på livet, og til skriveværkstedet kan deltagerne blandt andet få inspiration af dramatikerne Line Knutzon og Tomas Lagermand Lundme.

Det er udviklingsprojektet The Art of Transformation, der står bag skriveværksted og workshops og selv har de til formål at bidrage til samfundsudviklingen gennem nye metoder, hvor kunst som kreativt værktøj skaber møder mellem mennesker. The Art of Transformation bruger kunsten som åbning og redskab for menneskers evne til at dele og tale om forhold i livet, som mange er vant til at gå alene med, og dette afsæt er i fokus på både workshoppen og skriveværkstedet, hvor man bl.a. kan møde dramatikerne Line Knutzon og Tomas Lagermand Lundme.

Workshopdagene tager udgangspunkt i personlige beretninger fra mennesker, som har valgt at dele deres historier om traumatiserende oplevelser eller generelt “ondt i livet”. Målet er sammen at skabe et fælles rum, hvor sproget, for det der er svært at tale om, bliver til.

Programmet består af skriveøvelser, perspektiveringsteknikker og præsentations/performance-træning. Til at fremføre beretningerne kommer blandt andet Paw Henriksen, Charlotte Munksgaard, Claus Flygare, Rebekka Owe, Trevor Davies, Jacob Holdt, Moussa Diallo, Finn Nørgaard Foreningen, teatergruppen IntoAction og stifterne af The Art of Transformation Lotte Arnsbjerg og Carman Moore (NY).

Skriveværksteder byder på inspiration fra blandt andre dramatiker Line Knutzon og forfatter Tomas Lagermand Lundme. Overlæge og stifter/leder af foreningen ”Kunst og mental sundhed” Birgitte Bundesen, vil sammen med forfatter Trisse Gejl, Josefine Graakjær Nielsen og kunstner Jakob Jakobsen holde oplæg om skrivekunsten som redskab til håndtering af psykisk sygdom. Og specialkonsulent Daniélle Bertelsen fra organisationen Livsværk, som tager afsæt i sine egne skriverier om 18 år med spiseforstyrrelser.

Tilmelding, info og billetter her

Fakta: Der kræves ingen forudsætninger at deltage i Transformation LAB, alle kan være med.

Skriveværksteder 21. - 22. august og workshops 24. - 25. august 2019 på Bådteatret i København.