Del

Koordinerende produktionsleder/teamleder Lyd- og lysdesign.

Odense Teater søger en ny kollega. Det er et nyt job, der har fokus på ledelse af produktions- og forestillingsledere, lyd- og lysdesignere samt produktionsassistenter.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af et af Danmarks stærkeste teatre, hvor mange faggrupper arbejder tæt sammen om at skabe professionel scenekunst. Dine kolleger er engagerede og dedikerede, og vi har det godt med hinanden – også når det går stærkt.

Din baggrund

  • Minimum 3-5 års produktionserfaring i et kunstnerisk miljø, evt. som produktionsleder, forestillingsleder, scenemester, lyd- eller lysdesigner el.lign.
  • Praktisk erfaring med personaleledelse
  • Teknisk indsigt i lyd og lysproduktion

Du refererer direkte til teaterdirektøren, og i din hverdag arbejder du tæt sammen med de andre teamchefer og produktionschefen om koordineringen af de 11-15 årlige egenproduktioner samt gæstespil.

Fokusområder

Du ansætter freelancere og faste medarbejdere indenfor dit område, ligesom du står for den overordnede tilrettelæggelse af det arbejde produktionslederne, designerne og produktionsassistenterne udfører, samt koordinerer med andre afdelinger om alle dele af teaterproduktion. Du planlægger i tæt dialog og samarbejde med alle involverede partner, og du arbejder inddragende og inkluderende. En af dine første opgaver bliver at afklare og definere snitflader, roller og ansvarsfordeling for de grupper, der refererer til dig.

Om dig

Du er en stærk planlægger, synlig leder, og du forstår at uddelegere, motivere og skabe arbejdsglæde i dit team og blandt dine kolleger.

Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner, stort overblik og en stærk kommunikator. Du er pålidelig, initiativrig, diplomatisk og empatisk.

Er det dig, vi mangler?

Jobbet er fast stilling på fuld tid. Lønnen forhandles individuelt.

Send din ansøgning samt dit cv til bb@odenseteater.dk inden 23. september 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt teaterdirektør Jens August Wille på tlf. 2220 1659