Del

Odense Teater søger ny produktions- og forestillingsleder med erfaring fra teaterverdenen.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af et af Danmarks stærkeste teatre, hvor mange faggrupper arbejder tæt sammen om at skabe professionel scenekunst. Dine kolleger er engagerede og dedikerede, og vi har det godt med hinanden – også når det går stærkt.

Stillingen er en samlet produktions- og forestillingsleder. De vigtigste opgaver er:

Som produktionsleder:

  • Du er ansvarlig for produktionsledelse fra modelaflevering til evaluering.
  • Du står for at lave produktionsplaner og samarbejde med de tekniske afdelinger på produktionen.
  • Du er ansvarlig for det budget, der er afsat til materialer og effekter på forestillingen

Som forestillingsleder:

  • Du er ansvarlig for prøveledelse fra prøvestart til premiere
  • Du er ansvarlig for afvikling af forestillinger
  • Du kan påtage dig suffliopgaver i dele af prøveperioden, hvis der er behov for det.
  • Du medvirker til udførelse af andre teatermæssige funktioner i forbindelse med produktion og afvikling af forestillinger (f.eks. lyd, lys, rekvisitter og andre opgaver)

Faglige kvalifikationer og kompetencer:

  • Du har rutine i afvikling af teaterforestillinger og/eller have en relevant uddannelse som produktions- eller forestillingsleder
  • Du trives med at håndtere forskelligartede produktionsmæssige opgaver samtidigt
  • Du kan afvikle forestillinger på engelsk
  • Du har indsigt i og forståelse for teatrets særlige produktionsvilkår

Personlige kvalifikationer:

  • Gode kommunikationsevner og diplomatisk tæft
  • Selvstændig, struktureret og ansvarsbevidst arbejdsfacon
  • Åben, imødekommende og initiativrig
  • Gode samarbejdsevner og udpræget serviceminded

Du refererer til den koordinerende produktionsleder. Lønnen forhandles individuelt. Send din ansøgning samt dit cv til bb@odenseteater.dk inden 23. september 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt teaterdirektør Jens August Wille på tlf. 22 20 16 59.