Del

I Salg og Kundeoplevelse arbejder vi med alle de områder, der berører kontakten med kunden. Vi er en central afdeling på Det Kongelige Teater, da det er hos os, at oplevelsen for mange af vores gæster tager sit afsæt.

Du bliver en del af kundeservice og sidder primært i Operaen. Du vil i din dagligdag arbejde tæt med teatrets kundekonsulenter samt chefen for Salg og Kundeoplevelse som du også refererer til. Derudover fungerer du som bindeled mellem teatrets øvrige afdelinger.

Om stillingen 

  • Vagtplanlægning for ca. 20 personer
  • Superbruger af billetsystem – kan guide og vejlede kollegaer
  • Du er opdateret med hvordan der arbejdes med kunderne i callcentret og i fysiske billetsalg ved selv at indgå i vagtplanen
  • Intern kommunikation mellem Salg og Kundeoplevelse og øvrige afdelinger, som der samarbejdes tæt med
  • Planlægning af interne arrangementer
  • Tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen omkring kommunikationsmateriale og sæsonlancering
  • Sparring og vidensdeling med chefen for Salg og Kundeoplevelse
  • Tovholder på nye tiltag/procedurer, som kræver videreformidling
  • Udarbejdelse af manualer og vejledninger samt onboarding-materiale til nye medarbejdere
  • Administrative opgaver: håndtering af interne faktureringer, dokumentation, personalesager, rejser og økonomi  

Om dig 

  • Du arbejder struktureret og kan have gang i mange opgaver på samme tid
  • Du har gode sociale færdigheder, er omgængelig og har let ved at samarbejde med mange forskellige slags mennesker
  • Du har stærke kommunikative færdigheder og er en god intern og ekstern formidler
  • Du har erfaring med at arbejde med kundeoplevelser og kundeservice
  • Du interesserer dig for teater og har evt. en akademisk grad inden for teater- og performancestudier, performance design eller lignende  

Løn og ansættelsesvilkår  
Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst for kontormedarbejdere i staten (HK).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Salg og Kundeoplevelse Stefan Yong Gildhoff på sygi@kglteater.dk. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.   

Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” nederst i annoncen senest onsdag d. 18/9-2019.

Send venligst en motiveret ansøgning og et cv.   

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk.

SØG STILLINGEN