Del

I denne uge kan du udforske Bowies musik som moderne dans, komme tæt på kunstneren Frida Kahlo, få en runde mere i kønsdebatten med mandens blik på #Metoo og se en feministisk kultroman som musikalsk roadmovie.

Kultroman om begær og kønskamp på scenen

Romanen I LOVE DICK af Chris Kraus er en fortælling om kærlighed, frigørelse og en politisk utopi. Nu kan du opleve historien på Husets Teater, der lover et: ”feministisk manifest som musikalsk roadmovie for teater.”

I LOVE DICK, Husets Teater, 14. september-12. oktober. Læs mere her.

I LOVE DICK på Husets Teater
I LOVE DICK på Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten

Bowie som danseteater

I Holstebro danner Bowies sange og musik rammen for den ny-koreograferet danseforestilling  A space in the dark, der udforsker (u)dødeligheden og det at være menneske. Forestillingen er en
hyldest til livet, men også en danseforestilling om at gå livets ultimative realitet i møde.  

A space in the dark, Black Box Theatre, 13. september. Læs mere her.

Et nyt blik på Frida Kahlo

Nu kan du møde den mexicanske billedkunstner Frida Kahlo, præsenteret gennem lillesøsteren Cristinas øjne i en forestilling, der sætter ord på, hvorfor Frida Kahlo stadig inspirerer og fascinerer hele 65 år efter sin død. Teateret lover en forestilling, som gennem musik, tekst og dans vil udtrykke Frida Kahlos indre smerte og passion.

Viva la Frida!, Teater Momentum, 13.-21. september/ Teateret ved Sorte Hest, 4.-20. maj. Læs mere her.

One man-show om at være mand

”Et one man-show om at være mand, feminist og frygteligt forvirret”. En fandens mand stiller skarpt på samtidsdebatten ud fra tesen om, at det ikke er nemt at være en hvid, heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder.

En fandens mand af Teatergrad, Teater Grob, 15.-21. september. Læs mere her.

En fandens mand på Teater Grob
En fandens mand på Teater Grob