Del

Holbæk Teater inviterer landets bestyrelser på egnsteatre, små storbyteatre og andre mindre teatre til 2-dages-konferencen ”Bag scenen i bestyrelsesarbejde – om værktøjer, viden og særlige udfordringer for teaterbestyrelser”. Det sker 16.-17. januar 2020.

Med økonomisk støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst kan Holbæk Teater byde indenfor til to dage med inspiration, videndeling, netværk og faglig sparring til landets bestyrelser på egnsteatre og små storbyteatre – og andre mindre teatre. 

Gennem samtaler, workshops, oplæg og paneldiskussioner vil konferencen behandle forskellige dele af teaterbestyrelsesarbejdet, og har du som teaterbestyrelsesmedlem et relevant input eller et vigtigt spørgsmål, du gerne vil have besvaret på konferencen, så skriv til konference@het.dk, så det kan komme med i arbejdet med det endelige indhold.

Information om endeligt indhold og program samt tilmelding og pris offentliggøres snarest med invitationer til egnsteatre, små storbyteatre og relevante brancheorganisationer og platforme - skriv til konference@het.dk hvis du vil på listen over dem, der vil være sikker på at modtage informationen direkte.