Del

Body Landscapes Performance Art Festival

8.-11. okt 2019

Union KBH’s kulturhus, Nørrebro

På dette års Body Landscapes Performance Art Festival er ambitionen at skabe kollektive oplevelser og med Nørrebros kulturhus Union KBH som ramme inviterer festivalens mange internationale kunstnere publikum til at fejre de oplevelser, der opstår når mennesker mødes og fordomme nedbrydes.

Festivalens program byder på alt fra moderne dans til videoinstallationer og efterfølgende artist talks med kunstnerne om deres kreative processer. På Body Landscapes Performance Art Festival kan du blandt andet møde den colombianske kunstner Luna Acosta, der performer med elektroniske devices på tøjet. Festivalen løber af stablen for tredje år i træk med syv internationale performere fra blandt andet New Zealand, Japan og Columbia.

Stein Henningsen. Foto Sunniva Mortensen

Festivalen afsluttes med en stor fælles performance af Public Society i anledning af Kulturnatten, der finder sted i Unions gård, hvor publikum inviteres til at deltage.

Body Landscapes Performance Art Festival

8.-11. okt 2019

Workshops kræver billetter, men resten af forestillingerne er gratis. 

Body Landscapes Performance Art Festival er et samarbejde mellem Performance Køkkenet og Union KBH og er et forsøg på at bringe performancekunst ud i byen. Festivalens mål er at gøre performancekunst til kollektive oplevelser. Gennem møder, workshops, diskussioner og performances ønsker Body Landscapes Performance Art Festival at styrke krydsfeltet mellem kunst og lokalsamfund. 

Læs mere om festivalen her