Så er det næsten efterårsferie – i hvert fald for de danske skolebørn – og for mange af deres familier, så derfor byder denne uges anbefalinger på en overflod af fede tilbud for alle aldre i alskens genrer og formater.
Ungdomsforestilling om lykke
Hvad er lykke i dag – og ikke mindst: Hvad handler lykke om, når man er ung? Det kan du få et bud på i den musikalske ungdomsforestilling Bang Bang Happy Man, der er for teenagere fra 13 år og opefter.
Bang Bang Happy Man, Husets Teater, 10.-25. oktober. Læs mere her.

Børneteaterfestival på Amager
På Amager kan du finde (næsten) lige hvad du er i humør til, når Amager Børneteaterfestival for 10. år i træk tilbyder massevis af forskelligartede forestillinger for børn i alle aldre. Udover forestillingerne kan man også deltage i forskellige teaterværksteder, hvor børnene kan lave deres egne dukker eller lære om skuespil.
Amager Børneteaterfestival, 12.-19. oktober. Læs mere her.

Eventyrmusical i Tivoli
Mystiske væsner, onde magter og en prinsesse, der står klar med en hjælpende hånd. Der er mulighed for at være med på den helt store eventyrrejse i Tivoli, hvor musicalen Skovens Dronning byder indenfor for alle eventyrelskere fra 5 år og frem. I efterårsferien giver billetten også fri adgang til Halloween i Tivoli på spilledagen.
Skovens Dronning, Eventyrteateret, Tivoli, 4.-20. oktober. Læs mere her.

Disney-musical i Fredericia
“Reumert-regn over Klokkeren fra Notre Dame” lød overskriften i Fredericia Avisen efter selvsamme musical havde høstet hele tre priser i 2017. Nu bliver musicalen forlænget på Fredericia Teater, så der er der mulighed for et skønt genhør med Disneys sange og opleve en mageløs fortælling formidlet med fart på fortællingen og fede effekter i historien om den pukkelryggede klokker Quasimodo, sigøjnerpigen Esmeralda og den onde Frollo.
Klokkeren fra Notre Dame, Fredericia Teater, 4. oktober-17. november. Læs mere her.

Festival for og med børn og unge som skabere af værkerne i Aalborg
Live Art for Børn er en årlig festival, der viser performance og eksperimenterende scenekunst for børn, familier og skoleklasser i hele Danmark. I år tematiseres begrebet ”regler” på mange felter, og undersøger nysgerrigt, om de kan se anderledes ud. Kan den yngste generation være med til at omskrive dem?
Live Art for Børn, Teater Nordkraft, Aalborg, 9.-16. oktober. Læs mere her.

LÆS MERE: Børnene får magten i performancefestival
International dansefestival for de yngste
Til Aarhus’ mest nuttede event Dans Baby Dans Festival kan du tage de helt små med (fra 0 år). På festivalen er småfolkene med på scenen, når de kommer helt tæt på danserne, kravler ind i scenografier og danser med animerede figurer på gulvet.
Festivalen finder sted i Aarhus på Bora Bora og Teaterhuset Filuren og i Aalborg på Teater Nordkraft, 12. -24. oktober. Læs mere her
Efterårsferie på Aarhus Teater
Dukketeater for de mindste og danseteater for de større børn. Udbuddet er omfangsrigt på Aarhus Teater, der udover forestillingen har tilrettelagt et særligt ferieprogram på teateret, hvor børnene kan se, hvad der skal til for at skabe en forestilling.
Efterårsferie på Aarhus Teater, Aarhus Teater, 14.-20. oktober. Læs mere her.

Sigurd Barrett på Østerbro Teater
Er du til græske guder, uhyrer og helte er Sigurd fortæller om de græske guder en idé til ferien. Her har Sigurd Barrett budt ind med teaterkoncert for hele familien, baseret på hans bog af samme navn, i en forestilling med både liveorkester og store danseoptrin.
Sigurd fortæller om de græske guder, Østre Gasværk Teater, 19. september-20. oktober. Læs mere her.

Sørøvere og skatte
Så er det tid til et pirateventyr for hele familien, når unge Jim Hawkins finder et skattekort og rejser ud for at finde sørøverskatten, før den onde John Silver fanger ham. Folketeatrets populære musical er tilbage med alle de klassiske sange af Sebastian.
Skatteøen, Folketeatret, København, 10. oktober-4. december. Læs mere her.

For børn og bedsteforældre
Det er også i Aarhus, at det lille børneteater Refleksion byder børn og deres bedsteforældre indenfor til forestillingen Skrivebordet, der lægger op til historiefortællinger fra dengang morfar var dreng, med skuffer fulde af hemmeligheder. Teatret tilbyder også en workshop i forbindelse med forestillingen, hvor børn og bedsteforældre kan hygge med sange og historier.
Skrivebordet, Teater Refleksion, Aarhus, 18.-20. oktober. Læs mere her.

Hyldest til hverdagen i Aarhus
Det er sengetid, men umuligt at falde i søvn for hovedet er fuld af tanker fra dagen, der lige er gået… Det kender både store og små, og i forestillingen Jeg kan huske alting begynder vi netop der i børneværelset med alle tankerne. Forestillingen er for de 2-5 årige og hylder hverdagen og det at være til som et helt almindeligt lille menneske.
Jeg kan huske alting,Teater My, spiller på Teatret Gruppe 38, 19.-20. oktober. Læs mere her
