Betty Nansen inviterer nu publikum til at mærke deres forestilling på egen, nøgen krop. Til en særvisning af En Skærsommernatsdrøm skrælles tøjet af publikum, så de kan se forestillingen helt uden filter.
En skærsommernatsdrøm er en forestilling om kontroltab og om at give slip – på vores konventioner, selvkontrol og forestillinger om kærligheden og kroppen. På scenen bevæger fire mennesker sig ud i naturen – men også ind i naturen i sig selv – og oplever det ultimative kontroltab.
Nu inviterer Betty Nansen Teatret publikum til at bevæge sig ind i deres natur og mærke kontroltabet på egen, nøgen krop! Til særarrangementet Nøgen på Betty torsdag den 14. november tages forestillingens tema helt bogstaveligt og publikum udfordres til at smide tøjet i det bløde teatersæde.
Ikke for at glo på andres kroppe, men for at mærke sin egen i et rum, hvor tøjet ellers normalt strammer. Og for at få en helt unik kunstoplevelse i et særligt fællesskab, der kun findes denne ene aften.
”Vi har leget med tanken om, hvordan vi kan få publikum til at mærke kontroltabet og ikke bare betragte det på en scene. Som teater vil vi gerne give publikum en ekstraordinær oplevelse af et kunstværk, som man reagerer helt fysisk på, og det tager vi til yderst konsekvens med det her arrangement. Det er selvfølgelig med et glimt i øjet, men også ment som en helt reel udfordring, som vi tror på, at vores publikum har mod på at tage op,” siger teatrets producent og ene direktør Eva Præstiin.
Badekåber i synkronåbning
Aftenen bliver tilrettelagt, så det hele foregår ordentligt, hygiejnisk og helt uden gramseri. Når publikum ankommer, får de udleveret en badekåbe og en mulepose til deres tøj. På balkonen er der indrettet dame- og herreomklædning. Det er altså først, når alle sidder i deres sæde, at der tælles ned og badekåberne åbnes samtidigt. Man sidder altså på sin kåbe hele aftenen.
I pausen tages kåben på igen, så man kan få den helt særlige oplevelse af at nyde en teaterforfriskning bundløs i en badekåbe. På intet tidspunkt i løbet af aftenen må der tages billeder – dels af hensyn til andre, og dels for faktisk bare at være tilstede uden at dokumentere noget.
”Alle fremstillinger af os selv er i dag så iscenesatte. Men den konstante selviscenesættelse og dokumentation har vi fået en underlig distance til vores egen krop. Vi ser hele tiden de her kroppe, der er tynde og redigerede – og drømmer om dem i stedet for at hvile i vores egen krop. Som teater vil vi gerne gå aktivistisk til værks og hylde alle kroppe med en oplevelse ud over det sædvanlige,” siger Betty Nansen kunstneriske direktør Elisa Kragerup.
Læs også: ISCENEs anmeldelse af En Skærsommernatsdrøm
