Del

Statens Kunstfond har givet et særligt skulderklap og præmieret 15 skabende scenekunstnere, som i 2019 har vist mod, udsyn og ekstrem høj faglighed.

Formand for Legatudvalget for Scenekunst Maj-Britt Mathiesen siger:

”Det går særdeles godt for scenekunsten i Danmark. Ypperligheden og fliden er stor, og vi har sat en ære i at prioritere mod, udsyn og originalitet.
Præmieringerne afspejler vores fokus i de 4 år, vi har haft æren af at fungere som Legatudvalg for Scenekunst. Vores ambition har bl.a. været at anerkende og understøtte, at scenekunsten er en kollektiv kunstart. Hver og én tæller, både instruktøren, dramatikeren, lyskunsten, dramaturgen og skuespilleren. Vi glæder os over, at dansk scenekunst er i flot udvikling.”

Vildskab i afrikansk western – Dark Noon

Blandt de præmierede scenekunstnere er instruktør Tue Biering og koreograf og medinstruktør Nhlanla Malangu for forestillingen Dark Noon. Sammen med holdet bag forestillingen har de to skabt en helt unik forestilling: en afrikansk western om os. Forestillingen er et overflødighedshorn af ideer, energi og vildskab, hvor kunstnernes individuelle ekspertise og mesterlighed stråler. Dark Noon er en sand holdpræsentation, hvor både lys- og lyddesign præmieres sammen med scenografien.

Her er alle de 15 præmierede scenekunstnere:

Tue Biering præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af Dark Noon, Østerbro Teater.

Nhlanhla Malangu præmieres med 30.000 kroner for sin koreografi, casting og medinstruktion af Dark Noon, Østerbro Teater.

Christoffer Gulløv præmieres med 30.000 kroner for sit lysdesign af Dark Noon, Østerbro Teater.

Johan Kølkjær præmieres med 30.000 kroner for sin scenografi af Dark Noon, Østerbro Teater.

Ditlev Brinth præmieres med 30.000 kroner for sit lyddesign af Dark Noon, Østerbro Teater.

Elisa Kragerup præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af ’En Skærsommernatsdrøm’, Betty Nansen Teatret.

Solveig Gade præmieres med 30.000 kroner for sin dramaturgi af ’En Skærsommernatsdrøm’, Betty Nansen Teatret.

Simone Isabel Nørgaard præmieres med 30.000 kroner for sit manuskript til ’Jordens Indre’, Folketeatret.

Mia Lipschitz præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af ’Den sommer far blev homo’, Folketeatret og Teater HiLS DiN MOR.

Jeanett Albeck præmieres med 30.000 kroner for den musikalske produktion af ’Brøgger’, Østerbro Teater.

Liv Helm præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af ’Brøgger’, Østerbro Teater.

Rune David Grue præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af ’Kunsten at være lykkelig’, Betty Nansen Teatret.

Line Mørkeby præmieres med 30.000 kroner for sit manuskript til ’Danner’, producent Det Flydende Teater, co-producent Teatergrad.

Anja Behrens præmieres med 30.000 kroner for sin instruktion af ’Symposion’, Det Kongelige Teater.

Nathalie Mellbye præmieres med 30.000 kroner for sin scenografi og kostumer til ’Symposion’, Det Kongelige Teater.

Se begrundelser for alle udvalgets præmieringer 2019

Om præmieringer
Kunstfonden præmierer hvert år et antal skabende scenekunstnere, som har betydet noget særligt for dansk scenekunst. Man kan ikke søge om at blive præmieret. I alt blev der uddelt 450.000 kroner til scenekunstpræmieringer i 2019.

Om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst består af kurator, producent og skuespiller Maj-Britt Mathiesen (formand), skuespiller, dramatiker og teaterleder Mette Rosleff og sceneinstruktør Sverre Rødahl.

Præmieringerne er dette Legatudvalg for Scenekunsts sidste uddeling.

LÆS OGSÅ: En skærsommernatsdrøm – Shakespeare på en selfie-stick