Del

The Female Gaze - Kvindeblikket i kunsten findes det? 

Kunstsalon VISION

26.nov 2019, kl. 16-17.30

Skuespilhusets Foyer

Nu sættes det kvindelige blik i kunsten under lup. Kvinden er historisk set blevet portrætteret gennem mandens blik “The male Gaze”: Mand ser på kvinde. Kvinde lader sig beskue. Med udgangspunkt i kunstprojektet The Female Gaze af Alias Produktions, vil Bikubenfondens næste kunstsalon diskutere vigtigheden af at udvide blikket i samfundet, i kunsten og i fællesskab begynde at nedfælde, hvad “The Female Gaze” er.

Hvordan ser “The Female Gaze” ud? Hvis kvinden ses gennem et “Female Gaze” – et kvindeligt blik, hvordan vil hun så portrætteres? Denne salon vil diskutere fordomme, stereotypiseringer af køn og identitet og prøve at rykke tolerancetærsklen og sproget for køn generelt.  

The Female Gaze er Alias Produktions tværkunstneriske undersøgelse af kvinden, der er en sammensmeltning mellem fotografi, dramatik, installation, dans og lyd, og som løbende skabes gennem 2019/20.

Dagens panel består af skuespiller og co-leder af Alias produktion, Line Bie Rosenstjerne, leder af ARIEL, Nina Wöhlk, samt billedkunstnerne Frances Goodman (ZA) og Viktoria Wendel Skousen (DK). Kunstredaktør på Information, Maria Kjær Themsen, er ordstyrer.

Salonen foregår på engelsk – fri entré

Læs mere om arrangementet og panelet på Facebook her